De såkaldte fri-for-varer har en nemmere markedsføring end økologien - også selvom økologien kan det samme, og mere til.
Fri for GMO. Bagt uden stråforkortere. Ekstra dyrevelfærd. Antibiotikafrit opdræt af svin.
De mange mærkater kan findes på flere og flere varer. Enkeltsagsanprisning hedder det, og ifølge Thomas Roland, ansvarlighedschef i Coop, kan det putte pres på økologien. Fordi selvom økologien skal tage alle de hensyn, der bliver skiltet med, er det sværere at gennemskue.
"Det handler om at tage ét element af den konventionelle produktion, fjerne det, og så anprise på det. Fortællingen omkring det er meget klar, og derfor er det en stærk konkurrent til forbrugernes opmærksomhed," siger han.
"Økologien skal gøre alle de ting, og mere til, men det er vanskeligt at anprise økologiske fødevarer - og i det hele taget at få lov til at prøve."
et hensyn frem for 20
Thomas Roland forklarer, at det kan være både en trussel og en mulighed.
"Økologerne kan opfatte det her som et pres, fordi deres produktion er billigere - det er dyrere at tage 20 hensyn frem for ét," siger han.
"Men det kan også ses som en måde at få økologien ind ad døren for en beskeden prisstigning. Begynder du at tænke over din mad, så er det næste skridt økologien."
Under alle omstændigheder ser han, at der er flere varer af den samme slags.
"Som jeg ser det, går det kun en vej. Ser du udenfor Danmark, er det gået helt amok med især gluten- og GMO-fri varer."
Historien skal fortælles
Man må ikke anprise en vare for noget, som i forvejen ikke er tilladt under ét mærke. Det vil sige, at økologerne skal være ekstra sikre på, at forbrugerne kender kravene under ø-mærket.
Thomas Rolands anbefaling til økologien er klar: Kom ud over stepperne med historien.
"Forbrugeren kæder ikke nødvændigvis økologien sammen med dyrevelfærd, ingen GMO, stråforkortere, kunstige ingredienser og parfume - så vi kan ikke antage, at de ved det samme som os."
"Markedsfører man økologi, skal man tale alle aspekterne op - ellers bliver det for abstrakt og støvet."
