Coop vil stille klimakrav til sine 50 største fødevareleverandører

De omkring 50 største leverandører til Coop forpligter sig til nu til en række klimamål. Det gælder blandt andet Orkla Danmark.

Coops store fødevareleverandører skal fremover forpligte sig til en række ambitiøse reduktionsmål for klimabelastningen fra de dagligvarer, de leverer til blandt andet SuperBrugsen, Kvickly og Fakta.

Det gælder i første omgang de mere end 50 leverandører, der leverer varer fra cirka 100 millioner kroner om året eller mere.

Det skriver Coop i en pressemeddelelse.

Det gælder blandt andet Orkla Danmark, der bl.a. står bag Beauvais, Kims, Bähncke og Den Gamle Fabrik. 

Coop fik sidste år godkendt sin klimahandlingsplan af det internationale Science Based Targets initiative (SBTi). Dermed er det dokumenteret, at Coops klimamål lever op til Paris-aftalen, lyder det fra koncernen.

Nu skal Coops største leverandører altså også tilslutte sig aftalen senest i 2025.

CEO for Orkla Danmark Carsten Hänel udtaler, at man allerede arbejder ud fra SBTi's validerede mål hos Orkla og at man derfor gerne tilslutter sig Coops ambitioner.

Coop har et mål om at reducere klimapåvirkningen fra Coops egen drift med 91 procent frem til 2030.

Dertil kommer en reduktioner af udledningerne fra de samlede værdikæder - herunder også fødevareproduktion. Også leverandører, der sender varer til Coop for mindre end 100 millioner kroner om året, vil på et senere tidspunkt blive stillet over for klimakrav, lyder det fra Coop.

- Det er en historisk forpligtelse, og et fælles engagement, der skal dokumentere, at de store dagligvareproducenter tager ansvar for deres klimabelastning på lige fod med os, siger koncerndirektør Per Thau, Coop.

En del af Coops store leverandører er allerede forpligtet igennem SBTi, og andre har opsat egne klimamålsætninger. 

Faktaboks

SBTi er en internationalt instans, som validerer virksomheders klimaplaner for, om de er ambitiøse nok, og om de understøtter målene i Paris-aftalen.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle