Nye værksteder, maskinhal og biobrændselsfyr.
Dalum Landbrugsskoles nye lokaler i afdelingen i Korinth er klar til at blive taget i brug. Der er lavet nye værksteder til eleverne og en ny maskinhal, Margrethe-hallen.
Desuden er de gamle værksteder blevet renoveret, og afdelingens nye biobrændselsfyr er også kommet i gang.
Næste fase er gået i gang, og det er at bygge nye stalde og renovere de gamle.
De nye lokaler indvies 11. december kl 11.45, med deltagelse af borgmester Christian Thygesen fra Faaborg-Midtfyn Kommune.