Danish Crown tager historisk skridt: Åbner for eksterne investorer

Danish Crown inviterer nu nye ejere ind i tre af sine datterselskaber.

Danish Crown er nu klar til at åbne for eksterne investorer i tre af sine store datterselskaber - DAT-Schaub, Sololow og KLS, der tilsammen omsatte for 19 milliarder kroner i 2022. 

Målet er at sætte fart på væksten og styrke koncernens konkurrenceevne og samtidig frigøre kapital, som skal bruges til at finansiere byggeri af flere forædlingsfabrikker.

Det fortæller Danish Crowns bestyrelsesformand, Erik Bredholt, i et interview med Finans.

- Vi vil afsøge muligheden for at trække nye medejere ind i vores datterselskaber. Ambitionen er få en finansiel styrke, der kan få disse virksomheder til at vokse hurtigere og samtidig frigøre kapital, som vi kan bruge til at udvikle resten af koncernen – eksempelvis med flere forædlingsfabrikker, forklarer Erik Bredholt til Finans.

På baggrund af den krise, Danish Crown har befundet sig i det seneste år, og at selskabets konkurrenceevne har været den i særklasse svageste nogensinde, forklarer bestyrelsesformanden, at det er åbenlyst, at der skal ske noget gennemgribende.

Ifølge Erik Bredholt vil de nye ejere kunne bidrage med mere en rå kapital. Han ser også muligheder i branchekendskab, ledelseskraft og deling af know how.

Emneord

Top2

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle