Dansk Supermarked: Salget af grisekød opdrættet uden antibiotika stiger

Bilka vil have et bredt sortiment, hvorfor de har satset på at sælge danske grise, der er opdrættet uden brug af antibiotika. Selvom efterspørgslen er lav, er de tilfredse.

Et voksende antal forbrugere bliver mere bekymret over, hvad de putter i munden. Derfor har flere fået smag for kød for danske grise, der er opdrættet helt uden brug af antibiotika, også kendt som OUA-grise.

I Danmark kan specialkødet indtil videre købes i Bilka, Føtex og Lidl. Coop overvejer at hoppe med. 

Hos Bilka har de solgt det i et par år. Jacob Fejerskov, head of retail, fortæller, at salget går rigtig godt, men vil ikke komme nærmere på tallet.

"Vi har et ret stort sortiment indenfor kød i vores varehus, så jeg synes også, vi skal være en af de første til at tilbyde OUA-grise. Rent volume-mæssigt er det ikke på højde med de andre kødtyper, men hver måned er der flere, der køber specialkødet. Vi er meget godt tilfredse med vores salgstal", siger han.

Den antibiotikafri kødtype koster ifølge Jacob Fejerskov 35 kr. for en pakke med 500 gram. Ved siden af det økologiske og konventionelle kød har pakken en anden emballage og speciel mærkat på, ligesom skilte i butikken fortæller, at det er anderledes kød.

"Der går noget tid, før det her overhaler konventionelle grise. Men OUA-grisen skal være til stede i vores butikker, og vi vil gerne have det bredeste sortiment. Så kan kunderne selv vælge, om de vil betale en lille smule mere for OUA-grise", fortæller Jacob Fejerskov.

Overhaler ikke endnu

Det er Tican, der har en aftale med Dansk Supermarked om at lønslagte og levere grisene til køledisken. De har i øjeblikket én leverandør fra Jylland, der giver 2-300 slagtninger om ugen.

"Vi har ikke været i stand til at afsætte OUA-grise i yderligere udstrækning. Vi fornemmer ikke en stor efterspørgsel på specialkødet på det danske marked. Vi vurderer på det løbende, så længe vi kan afsætte de grise, vi har", fortæller administrerende direktør Ove Thejls.

Danish Crown vil om seks måneder nedsætte deres tillæg med 30 øre til 1,20 kr. pr. kg. Ove Thejls uddyber, at de følger markedet på samme måde.

"Beslutningen er ikke truffet endnu, men pilen peger nedad", siger han.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle