Danske Minkavlere: Gode tiltag i ny minkaftale

Danske Minkavlere er tilfredse med, at der nu sættes skub i erstatningerne til minkavlerne med udgangspunkt i en bred politisk aftale.

Danske Minkavlere er glade for, at der nu er vedtaget en køreplan for, hvordan der skal sættes turbo på erstatningerne til minkavlerne.

Et bredt flertal i Folketinget blev onsdag enige om, at minkavlere skal kunne få udbetalt erstatning hurtigere, end det først aftalte.

Med en ny aftale bliver minkavlerne, som mistede deres besætninger under coronaepidemien, tilbudt at få udbetalt en erstatning senest i midten af 2024 i stedet for ved udgangen af 2027.

Ikke alle erhvervets ønsker er opfyldt, men når man ser på hovedelementerne i aftalen, så er der grund til at lette på hatten og takke for forståelsen af og opbakningen til, at nu skal der altså ske noget, lyder det fra formand for Danske Minkavlere, Tage Pedersen.

- Vi får løsninger på nogle af de væsentligste problemer i de nuværende ordninger, og vi får tilføjet nye muligheder, der kan medvirke til at få hele sagspuklen håndteret hurtigere. Især fast track ordningen vil kunne gøre en markant forskel, hvis den vel at mærke bliver strikket rigtigt sammen i alle detaljer. Det har jeg fuld tillid til at den nok skal blive, for det er jo af afgørende vigtighed for regeringens egen succes med hele tiltaget, siger Tage Pedersen i en skriftlig kommentar.

Over 900 dage

Han lægger ikke skjul på i sin reaktion, at det er nødvendigt, at der sker noget.

- Der er gået over 900 dage siden den tidligere regerings nedlukning af erhvervet, og det har taget alt alt for lang tid at få gang i sagsbehandlingen af erstatningssagerne. Minkavlerne og deres familier har brug for afklaring og afslutning, så man ved, hvor man står, og kan komme videre i livet, lyder det fra Tage Pedersen, der også erklærer sig tilfreds med, at der viste sig at være bred opbakning til regeringens forslag:

Jeg er derfor selvfølgelig også særdeles tilfreds med at konstatere, at et meget bredt flertal i Folketinget bakker op om disse konkrete nye tiltag, der skal medvirke til at øge fremdriften i sagerne, siger Tage Pedersen.

/rost

Emneord

mink

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle