DC åbner for benchmarking

Danish Crown gør det nu muligt at sammenligne sin produktion med naboen eller erfa-gruppen.

Via Danish Crowns Agrosoft-løsning bliver det nu muligt at sammenligne sin egen produktion med landets topti, nabogården eller erfa-gruppen.

Hvis man ønsker at sammenligne sig med andre, er det eneste der kræves, at der er givet tilladelse til at se tallene.

Hvis det ikke er tilfældet, vil sammenligningen være med alle Danish Crowns andelshavere, som er blevet anonymiseret.

Det oplyser Danish Crown i sit ugentligt nyhedsbrev.

Flere målbare paramentre

Fremover er det muligt at sammenligne sig på flere forskellige parametre som eksempelvis foderforbrug, tilvækst eller kødprocent.

Hos DC Ejerservice er håbet, at andelshaverne vil bruge systemet til at forbedre produktionen gennem videndeling.

»Det er klart, at der ligger en sjov mulighed for at kunne konkurrere internt her, men vores håb er, at man lige så meget vil bruge det til at blive bedre. Hvis man kan se, at en fra ens erfagruppe klarer sig rigtig godt på eksempelvis kødprocent, er det jo oplagt at bruge ham til at blive bedre selv,« siger Rikke Lassen Jensen fra DC Ejerservice.

Danish Crown oplyser endvidere, at andelshaverne nu også kan dele viden med alle samarbejdspartnere gennem Ejersiden.

Det kræver, at de relevante samarbejdspartnere er oprettede i AgroSoft gennem Danish Crowns system, samt at landmanden giver adgang.

Faktaboks

Benchmarking og deling

  • DC tilbyder benchmark og deling med eksterne samarbejdspartnere om E-kontrollen via AgroSoft-løsningen.
  • Delingen gør det muligt, at eksterne kan indtaste og evt. validere E-kontrollen.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle