Frustrationerne bobler blandt 15.000 ejere af mindre landejendomme, som bekymrer sig om konsekvenserne af at miste skattemæssig status som landbrug. Men i klagefasen vil billedet formentlig stå mere klart, vurderer skatterådgiver.
Tusindvis af ejere af mindre landejendomme er frustrerede over, ikke at kende de skattemæssige konsekvenser af, at de fremover måske skal beskattes som boligejendom og ikke som landbrug.
De føler, de famler i blinde, når de inden udgangen af næste uge skal have indsendt deres eventuelle indsigelser til Vurderingsstyrelsen – uden at kende deres ejendomsvurdering og den fremtidige grundskyldspromille i kommunen.
Andy Dybdahl, skatterådgiver i Velas, gør i den forbindelse opmærksom på nogle ting, der måske kan berolige en smule:
Indsigelserne handler ikke om skat eller jura men udelukkende om faktuelle oplysninger og om at sikre, at Vurderingsstyrelsen har det korrekte datagrundlag for den agterskrivelse, de har sendt ud.
- Man må formode, at agterskrivelserne er computergeneret, når de kan skrive ud til så mange tusind samtidig. Og i og med, de er udarbejdet maskinelt, vil der helt sikkert være risiko for, at de indeholder fejl, siger Andy Dybdahl.
Skat afklaret i klagefase
Når indsigelserne er sendt ind, har Vurderingsstyrelsen selv oplyst, at de har 10 uger til at udarbejde afgørelserne.
Når afgørelserne fra styrelsen derefter er sendt ud, har modtagerne selv seks uger til at beslutte, om de vil ind i overgangsordningen – hvor man kan fastholde sin skattemæssige status som landbrug frem til et salg på visse betingelser – og om de vil klage over selve afgørelsen.
- Så ja, det er svært at finde ud af, om man her og nu skal stille sig uenig i kategoriseringen fra Vurderingsstyrelsen, fordi det skattemæssige billede er uklart. Men: Vi har en formodning om, at når selve afgørelsen er kommet, og man som ejendomsejer skal træffe de endelige og afgørende valg, så er situationen en anden. For så har politikerne forhåbentlig vedtaget lovforslaget til ny ejendomsskattelov, siger Andy Dybdahl.
Nye vurderinger på vej
Deltidslandmændene efterlyser blandt andet viden om deres nye ejendomsvurderinger, som skal bruges til at beregne ejendomsværdiskatten.
- Skatteministeriet er faktisk så småt begyndt at sende vurderingerne ud, og meldingen er, at de alle vil være sendt ud inden udgangen af 2023, siger Andy Dybdahl.
- Det er godt.
Grundskyldspromiller falder
Grundskyldspromillerne i de enkelte kommuner er også kendt og fremgår af et lovudkast, som Skatteministeriet har haft i høring – det er endnu ikke fremsat og vedtaget og derfor skal der dog tages forbehold for de helt endelige tal.
Det klare billede, der tegner sig, er dog, at grundskyldspromillerne i alle kommuner vil falde markant, mest i byerne og mindst i landkommuner.
Faldet modsvares dog af forventede, store stigninger i grundværdierne.
- De vil i mange kommuner risikere få et stort hop opad – tre-fire-fem gange og i nogle tilfælde endnu mere. Men det vil være meget individuelt både på kommune- og ejendomsniveau, siger Andy Dybdahl.
Overordnet må ændringerne dog ikke betyde, at de samlede ejendomsskatter stiger.
- Jo mere grundværdien stiger, jo mere falder grundskyldspromillen på landejendomme. Og jo større bliver konsekvensen af at falde ud af de lempede skatter på landbrug – altså bondegårdsreglen, siger Andy Dybdahl.
Loft over årlig stigning
Det vil derfor kunne få betydelige konsekvenser for dem, der bliver omkategoriseret fra landbrug til bolig ejendom. Men her skal man trods alt også være opmærksom på, at der er en stigningsbegrænsning, siger Andy Dybdahl:
-Stigningen fra den gamle til den nye grundskyld forventes maksimalt at måtte være på 4,75 procent om året frem til den når det endelige niveau, siger Andy Dybdahl.
Han tager det forbehold, at også her er der tale om tal/oplysninger fra et lovforslag, som endnu ikke er vedtaget.
