Undergødskningskrav og pesticidafgifter er dyrest for danske landmænd.
En undersøgelse fra SEGES viser, at EU’s miljøregler i Danmark er indført med skrappere krav, mere kontrol, mindre frivillighed, flere sanktioner og mindre fleksibilitet sammenlignet med nabolandene. Dertil kommer, at der er store forskelle på omfanget af indrapporteringer, kontrol og sanktioner.
Det mener Flemming Nør-Pedersen, direktør i Landbrug & Fødevarer, der nævnte det i et indlæg på Agerskov Kro, mandag eftermiddag.
Ifølge Flemming Nør-Pedersen er Danmark er det eneste EU-land, der har ind indført generelle regler om undergødskning, generelle krav om efterafgrøder uden kompensation. Danmark er også det eneste land, der har en pesticid-afgift, udover Sverige. Og der er endda tale om et kompliceret og dyrt system for beregning af afgiften som funktion af belastningen, mens afgiften i Sverige er en mindre, fast afgift pr. kg for alle bekæmpelsesmidler, påpeger han.
Hvis Danmark lavede regler, der lige levede op til EU-direktiverne og ikke overimplementerede ville det gavne Danmark, mener Landbrug & Fødevarer.
”Det danske samfund går de næste par år glip af en værditilvækst på 4,5 - 5,5 mia. kr. pr. år, en eksport på 5 - 6 mia. kr. pr. år og en beskæftigelse på 3.000 – 6.000 personer på grund af de danske særregler,” siger Flemming Nør-Pedersen.
Derfor hilser han også velkommen, at miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har sendt et brev til ministeriets styrelse med krav om, at man ved nye regler gør rede for, hvad der er en følge af EU-regler, hvilke regler der er en følge af overimplementering og hvad de økonomiske konsekvenser er af det.
Mødet var arrangeret af Agerskovgruppen og de sønderjyske landboorganisationer.
