DLG rykker rundt i koncernledelsen

I marts indtræder to nye medlemmer i DLG's koncernledelse.

DLG har valgt at ændre i sammensætning af sin koncernsledelse.

Det betyder, at der indtræder to nye medlemmer i koncernledelsen.

De to nye medlemmer er Hanne Blume, koncerndirektør for People & Culture (Group HR) og Carsten Gemeinhardt, koncerndirektør for Housing.

Ændringerne sker for at sikre, at koncernledelsen afspejler DLG’s strategi, Creating the Future 2030, lyder det i en pressemeddelelse fra DLG.

Som et led i strategien blev forretningsområderne Agribusiness og Premix & Nutrition samlet i forretningsenheden Food, mens Energy og Retail blev delt op i to forretningsenheder, Energy og Housing.

- Der skal være en klar sammenhæng mellem vores strategi og den måde, vi organiserer os på i ledelsen. I og med at Housing nu er et selvstændigt forretningsområde, er det naturligt, at Carsten Gemeinhardt også er en del af koncernledelsen, der træffer de overordnede strategiske beslutninger i koncernen, siger koncernchef Kristian Hundebøll.

- People & Culture er ligeledes et strategisk vigtigt område, hvorfor Hanne Blume indtræder i koncernledelsen i forbindelse med, at hun tiltræder i DLG, siger han.

I forbindelse med ændringerne udtræder Carsten Klausen, adm. direktør Svenska Foder, af koncernledelsen.

DLG’s koncernledelse

- Kristian Hundebøll, Group CEO
​​​- Christina Nielsen, Group CFO
- Jesper Pagh, Group COO
- Bent Nissen, adm. direktør i HaGe
- Boudewijn Morelissen, adm. direktør i Vilofoss
- Carsten Gemeinhardt, koncerndirektør, Team Bau (Housing) 
- Hanne Blume, koncerndirektør, People & Culture (Group HR)
- Kevin Lorenzen, adm. direktør i Team

- Carsten har gennem mange år stået bag Svenska Foders store succes i Sverige, en opgave han fortsætter med. Jeg vil gerne takke ham for den indsats, han ydet i koncernledelsen, og jeg ser frem til et fortsat tæt samarbejde, siger Kristian Hundebøll.

Hanne Blume tiltræder som koncerndirektør for People & Culture i DLG 7. marts.

Hun har i mange år stået i spidsen for HR-afdelingerne i store virksomheder som Ørsted og TDC. 

Carsten Gemeinhardt er koncerndirektør og leder koncernens byggemarkedsforretning Team Bau. Han blev ansat i DLG’s tyske selskab Team i 2019 og har mange års erfaring fra den tyske byggemarkedsbranche. 

/kold 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle