Forskeren Bjørn Molt Petersen har fundet væsentlige usikkerheder i fundamentet for landbrugspakken. Derfor indkalder Enhedslisten og De Radikale Miljøminister Esben Lunde Larsen (V) i hastesamråd.
I det sidste halve år har forskeren Bjørn Molt Petersen regnet på omfattende dele af landbrugspakken, sponseret af Danmarks Naturfredningsforening.
Bjørn Molt Petersen, som har årelang erfaring på området, blandt andet fra ansættelser ved Aarhus Universetet, har fundet en række væsentlige fejl, som hver især vil betyde mere kvælstof i miljøet, end tallene bag landbrugspakken forudsiger. Det skrev Berlingske lørdag aften.
Enhedslisten og De Radikale indkalder på den baggrund miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) i hastesamråd om landbrugspakken, skriver Ritzau.
Kritikken fra Bjørn Molt Petersen rammer primært marginaludvaskningen - altså andelen af kvælstoffen, som ikke optages af planternes rodnet og ledes videre ud i vandmiljø, altså kg N udvasket pr. kg N tilført.
Forskere fra Aarhus Universitet har i forbindelse med Landbrugspakken rådgivet myndighederne om, hvordan miljøets tilstand er. Tidligere har en model, NLES3, angivet marginaludvaskningen til 30 procent. Aarhus Universitet anslår nu - med den nye model NLES4 - at den nu er 20 procent.
Blandt andet landbrugets forbedre teknikker har sikret bedre udnyttelse af næringsstofferne, siger Aarhus Universitet.
Problemet er, ifølge Bjørn Molt Petersen, at den centrale regnemodel aldrig er blevet valideret op mod markforsøg, og at Aarhus Universitet ikke har foretaget en usikkerhedsberegning. Historiske markforsøg, som forskeren har gennemgået, kommer ifølge ham frem til andre resultater end NLES4.
Bjørn Molt Petersen mener på den baggrund, at Landbrugspakken i den nuværende form ikke burde have været vedtaget af Folketinget.
"Den afgørende regnemodel bag landbrugspakken regner faktisk forkert, når man øger mængden af gødning på markerne markant – præcis dét, landbrugspakken tillader", siger forskeren.
Hans beregninger bekræftes af en række forskere, som Berlingske har talt med. De fejler intet.
Men hvad er konsekvensen for Landbrugspakken? Her er der uenighed.
Professor Jørgen E. Olesen, Aarhus Universitet, udtaler sig på vegne af Aarhus Universitet. Han giver ret i, at modellen burde have været valideret - og at forskerne burde have udført usikkerhedsberegninger. Det var der dog ikke tid eller ressourcer til, forklarer han, op mod Landbrugspakkens tilblivelse.
Her stopper enigheden dog også.
"Der er ikke noget faktuelt forkert i hans analyse. Men jeg synes, at han går for vidt i sine konklusioner", siger Jørgen E. Olesen til Berlingske.
Aarhus Universitet har på deres hjemmeside bragt et længere svar på deres hjemmeside.
Selvom tallene fra beregningsmodellen er usikre, bliver en marginaludviskning på 20 procent i stigende grad bekræftet af uafhængige danske og internationale studier, skriver Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA), Aarhus Universitet.
"Lignende nyere undersøgelser, som ikke indgår i datagrundlaget for NLES4-modellen (den anvendte beregningsmodel, red.), har siden bekræftet niveauet af marginaludvaskningstallene fra NLES4. Vi er derfor blevet bestyrket i, at niveauet for udvaskningsberegningerne og marginaludvaskningen foretaget med NLES4, ligger på et nogenlunde korrekt niveau", siger en af forskerne bag modellen, seniorforsker Christen Duus Børgesen, Institut for Agroøkologi.
Universitet påpeger videre, at den totale udvaskning af kvælstof til vandmiljøet også afgøres af de afgrøder, danske landmænd har på deres marker. Der er meget lav marginaludvaskning for græs, brak og for korn med efterafgrøder. Hvis disse afgrødetyper dækker en større andel af det dyrkede areal vil marginaludvaskningen blive mindre.
Seges: positiv effekt har større betydning
Analysen er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, men Berlingske har fået seks forskellige forskere ved landets universiteter til at læse analysen, og de vurderer alle, at den er korrekt - dog er de ikke enige i, hvor stor en betydning det har for udvaskningen af kvælstof.
Troels Toft, sektordirektør i Seges , Planter, er uenig i den vurdering. Det skriver Seges.
"Usikkerheden i beregningerne af marginaludvaskningen giver meget beskedne forandringer i det samlede billede. Der er slet ikke belæg for at tale om store konsekvenser for miljøet, selv hvis usikkerheden skulle ende med at betyde, at marginaludvaskningen er højere, end det er forudset i grundlaget for fødevare- og landbrugspakken", siger Troels Toft i nyheden fra Seges.
Landmændene har kun brugt omkring halvdelen af den ekstra tilgængelige gødning, og i modellen er al gødningen inkluderet.
"Den positive effekt af, at landmændene ikke har brugt al den kvælstof de må, er meget større end de mulige negative effekter af, at marginaludvaskningen er beregnet for lavt", siger Troels Toft.
"De mulige problemer med regnemodellen indtræder først, når man gøder ud over afgrødernes behov, men fødevare- og landbrugspakken giver jo netop blot landmændene lov til at gøde op til afgrødernes behov", siger han.
Derfor vil marginaludvaskningen heller ikke være højere end beregnet, vurderer han.
"De eneste nye danske data på området stammer fra Seges’ forsøgsarbejde. Her har vi undersøgt sammenhængen mellem kvælstoftilførsel og udvaskning. Resultaterne indikerer en marginaludvaskning, der er under det niveau, der er regnet med i fødevare- og landbrugspakken", siger Troels Toft i nyheden fra Seges.
Politisk uenighed
Hele landbrugspakken bør trækkes tilbage, mener Ida Auken, miljøordfører for De Radikale, og Enhedslistens miljø- og landbrugsordfører, Maria Reumert Gjerding, er enig.
"Fundamentet for Landbrugspakken er reelt smuldret. Det er dybt rystende, at den model, der har beregnet Landbrugspakkens miljømæssige konsekvenser, er fejlagtig og utilstrækkelig", skriver hun i en kommentar til Ritzau.
Men regeringen kommer ikke til at ændre noget i pakken. Det siger miljø- og landbrugsordfører Carsten Bach (LA), som udtaler sig på vegne af regeringen, til Ritzau.
"Det at en tilfældig forsker sidder og regner noget ud i en kælder og er betalt af Danmarks Naturfredningsforening, får ikke mig til overhovedet at overveje ændringer i reguleringen af landbruget", siger han til Ritzau.
Folketinget vildledt?
En konkret kritik drejer sig også om den information, som Folketinget har fået. Berlingskes dækning, som førte til Eva Kjer Hansens afgang som minister, var fokuseret på anklager om misinformation af Folketinget. På samme vis kritiserer avisens dækning, at Miljø- og fødevareministeriet i svar til Folketinget har givet et forkert indtryk af, hvor sikkert det videnskabelige fundamentet har været under Landbrugspakkens beregninger.
Ministeriet siger dog i forsvar, at de blot har lænet sig op ad notater fra Aarhus Universitet.
Faktaboks
Aarhus Universitet om hvorfor 20 procent marginaludvaskning er mest sandsynlig:
"I tidligere vurderinger blev marginaludvaskningen opgjort til omkring 30% - svarende til at 3 kg N udvaskes for tilførsel af 10 kg N over det gældende gødningsnorm. Dette var dels baseret på den tidligere NLES3 model og dels på balancebetragtninger. NLES3 modellen håndterede afgrøder og efterafgrøder anderledes end NLES4, og det betød en højere marginaludvaskning i NLES3. En del af årsagen hertil var også at tidligere gødningspraksis omkring udbringning af husdyrgødning faktisk også medførte større marginaludvaskning.
Der er i dag er et lavere gødningsniveau og gødningen udbringes så det udnyttes bedst muligt, og disse forhold er bedre inkluderet i NLES4 end i NLES3. Dermed afspejler NLES4 bedre den marginaludvaskning, der gælder for den nuværende landbrugspraksis.
Forskernes vurdering er derfor, at NLES4 modellen er et langt stærkere redskab til at estimere marginaludvaskningen, end marginaludvaskningen estimeret med NLES3. Nye beregninger med NLES4 viser en marginaludvaskning på 1/5 svarende til ca. 20%."
