Efterafgrøder er meningsløse uden regn

Det giver god mening at så efterafgrøder i år, da der ved lave udbytter ligger mere kvælstof tilbage i jorden, som planterne ikke har optaget. Men det giver ikke mening at etablere efterafgrøderne, hvis vi ikke får minimum 20-30 mm regn, inden efterafgrøderne etableres«.

Det mener Leif Knudsen, chefkonsulent hos Seges.

Han mener derfor, at Landbrugsstyrelsen bør ændre reglerne, hvis der ikke falder nedbør.

Uden nedbør spirer efterafgrøderne nemlig ikke, og så er etableringen spild af landmændenes tid og penge, ligesom der heller ikke opnås nogen miljømæssig effekt af efterafgrødernes.

Se tiden an

»En del landmænd har gode erfaringer med at så efterafgrøder ved at sprede dem ud i afgrøden før høst. I år vil mange marker formentlig blive høstet så tidligt, at det giver god mening, at så efterafgrøderne efter høst, da det giver en mere sikker etablering. Men tørken har gjort jorden så tør, at efterafgrøderne - uanset etableringsmetode - ikke vil spire, før vi får tilstrækkelig nedbør til, at efterafgrøderne kan spire og gro«, siger Leif Knudsen.

Han mener derfor, at man skal se tiden an, og at man venter med at så efterafgrøder, indtil vejrudsigten lover tilstrækkelige mængder nedbør. Efterafgrøderne skal være etableret senest 20. august. Derfor bør man ifølge Leif Knudsen senest 15. august vurdere situationen i forhold til de lovmæssige krav.

Stiv styrelse

Landbrugsstyrelsen har 17. juli meddelt, at efterafgrøderne som udgangspunkt skal sås uanset vejrlig.

Når det gælder MFO-efterafgrøder, anfører Landbrugsstyrelsen, at man senere vil vurdere, om der er tale om ekstraordinære omstændigheder, som giver mulighed for at åbne for en udskydelse af såfristen eller en tilpasning af dækningsgraden af MFO-efterafgrøder på markerne. For pligtige efterafgrøder skriver Landbrugsstyrelsen, at landmændene må anvende nedsat kvælstofkvote i 2019, hvis efterafgrøderne ikke bliver til noget, da det indgår som et alternativ til efterafgrøder i lovgivningen.

For frivillige og obligatoriske målrettede efterafgrøder vil støtten ikke blive udbetalt, hvis efterafgrøderne underkendes. Men der er mulighed for at ansøge om at fastholde tilskuddet, hvis efterafgrøder er forsøgt udlagt, men ikke er fremspiret tilstrækkeligt. Man vil dog få en reduktion af kvælstofkvoten, hvis efterafgrøderne ikke er fremspiret tilstrækkeligt.