Efterspørgsel stiger, men prisen på tyske smågrise forbliver i bund

Sidste uges prisstigning på tyske smågrise er bremset.

I sidste uge flyttede noteringen for tyske smågrise sig i den rigtige retning med en stigning fra 19 til 20 euro for en 25 kgs-gris.

Men sidste uges positive takter er ikke flyttet med ind i indeværende uge, da VEZG-smågrisenoteringen forbliver på 20 euro.

Men der meldes ifølge Markus Fiebelkorn, markedsanalytiker hos Danske Svineproducenter, om stigende efterspørgsel:

"Udbuddet på smågrisemarkedet er ikke særlig stort, og slagtesvineproducenternes efterspørgsel stiger efterhånden. Som resultat bliver det nemmere at afsætte smågrise, og de fleste europæiske smågrisenoteringer er steget på det seneste. For eksempel er de fleste hollandske smågrisenoteringer steget med 1 euro (7,44 kr.) i den seneste uge, mens SPF-selskabet hævede puljenoteringerne med 10 kr. i går".

De tyske svineproducenter får imidlertid opbakning fra flere af de tyske supermarkedskæder, idet flere kæder har valgt at stille 5xD-krav, som bevirker, at det ferske svinekød til de tyske kølemontre skal komme fra grise, der er født, opvokset, opfedet, slagtet og forarbejdet i Tyskland. 

REWE og Aldi har allerede meldt ud om kravene til salget af fersk svinekød i Tyskland, og nu har Lidl i Tyskland fulgt trop, og Lidl vil endda stille 5xD-krav til forarbejdede produkter fra starten af 1. kvartal 2022. 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle