Enestående samarbejde: Tillid førte til resultater i Frøbranchen

Tillid mellem firmaer og avlere har ført til flotte resultater i frøbranchen, der har øget både udbytter og arealer markant de sidste 50 år. Fredag holdt Brancheudvalget for Frø jubilæum. 

Der er næppe nogen branche i landbruget, der som frøbranchen har opnået resultater gennem samarbejde. Det falder ikke altid naturligt, at landmænd og firmaer samarbejder – de har jo trods alt modstridende interesser i forhold til, hvad varen skal koste - men når man formår at se ud over det, kan begge parter faktisk opnå en masse. 

Det er Brancheudvalget for Frø, der fredag den 3. marts holdt 50-årsjubilæum, et eksempel på.

- Det handler om tillid, fastslog sekretariatsleder for Brancheudvalget, Nils Elmegaard.

Det var, da Danmark i 1973 trådte ind i EF, at frøavlere og frøhandlen samlede kræfterne og etablerede Brancheudvalget for Frø. Opgaven var stor, når den store danske frøavl skulle være en del af det europæiske fællesskab, og indflydelse skulle gøres gældende. 

Danmark havde store interesser i forhold til frøproduktion og selv om frøhandlere og frøavlere kunne være rygende uenige var det vigtigt at stå sammen i EF-sammenhæng. 

Startede med uenighed

Ifølge Thor G. Kofoed, tidligere frøformand gennem mere end 20 år og nu viceformand for Landbrug & Fødevarer, og som holdt indlæg ved jubilæet, var tilliden der ikke fra starten.

Det huskede han fra sin far, Niels Anker Kofoed, der var landbrugsminister flere gange i halvfjerdserne, og som fik besøg af repræsentanter for udvalget på ministerkontoret. 

- Hen ad vejen er tilliden mellem avlere og firmaer vokset. Begge parter er blevet mere professionelle, forklarer Thor G. Kofoed. 

Thor Gunnar Kofoed og Pekka Pesonnen.

Skrigeskabet

På et tidspunkt nedsatte man et udvalg, der skulle tage sig af tvister mellem avlere og firmaer i stedet for at det skulle ske i presse og ved møder. 

- Vi kaldte det for sjov skrigeskabet, men det var enormt effektivt. Der skal kun få til at så splid, men med skrigeskabet kunne vi samarbejde tæt om alle de store ting, sagde han. 

Tillid etableret

I dag er sammenholdet endnu mere fasttømret. I starten skulle man både sende en avler og en firmamand, når man forhandlede med myndigheder. I dag er én mand nok, for man har tillid til hinanden. Den tillid forplanter sig til omgivelserne. Når Brancheudvalget for Frø står frem med synspunkter, har politikere og myndigheder tillid til dem. 

- Det er en kæmpe fordel, for når vi for eksempel siger, vi kan levere på klima, miljø eller biodiversitet, så ved de, at vi kan, hvis vi får de rigtige rammer. De ved, at det vi siger, gør vi. Derfor har vi formået at påvirke rammevilkårene og at få forskningspakker igennem, der fører resultater med sig. 

Forskning baner vej

Forskningen har også ført den rigtige retning, både når det gælder avlernes økonomi, og når det gælder det samfundet ønsker i forhold til klima, miljø med mere. 

- Det tætte samarbejdet i branchen gør også, at vi lynhurtigt kan implementere den nye viden, som frøpakkerne skaber, og det er også enestående i landbruget, siger Thor G. Kofoed.

Brancheudvalget for Frø fik da også mange rosende kommentarer med på vejen ved jubilæet. Ifølge Merete Juhl, adm. direktør for Landbrug & Fødevarer, er L&F 2.0 inspireret af Brancheudvalget for frø, hvor landmænd og firmaer sidder endnu tættere om samme bord end før. 

International anerkendelse

Fra de europæiske landboforeningers sammenslutning, COPA-COGECA lød der også ros, idet generalsekretær Pekka Pesonen omskrev talemåden ’There is something rotten in Denmark’ til ’There is something brillant in Denmark’ og pegede på Brancheudvalget for Frø.

- Vi har brug for jeres store viden om frø i EU, tilføjede han. 

Pengene kommer fra avlerne

Ifølge sekretariatsleder Nils Elmegaard lever Brancheudvalget for Frø af frøavlernes penge. Når frøavlerne får deres afregning fra frøfirmaerne, trækker de 0,2 procent til at drive Brancheudvalget og 0,2 procent til Frøafgiftsfonden, som medfinansierer forskningsprojekter. 

For 50 år siden, hvor fordelingen var anderledes, gik de fleste af pengene til drift af fonden. I dag går størstedelen til medfinansiering af forskning og forsøg. 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle