Enlige landmænd præsenteret på tv

En ranch-ejer, en roedyrker og ni andre enlige landmænd trådte frem på skærmen for at finde den store kærlighed.

Så går den vilde kærlighedsjagt igen ud på landet. Onsdag aften startede anden sæson af programmet Bonde søger brud på Kanal 4, og her blev 11 landmænd præsenteret .

Landmændene forklarede hver især lidt om sig selv og blev også spurgt om deres præferencer, når det kom til kvinder. Flere af dem fortalte, at de aldrig havde haft en kæreste før, men nu har de altså chancen.

For efter præsentationsrunden er det meningen, at interesserede kvinder over hele landet skal skrive til deres yndlings-landmænd, og til efteråret vender programmet tilbage for at vise, hvilke landmænd der fik flest breve, og hvem der fandt kærligheden. I sidste sæson lykkedes det fem ud af ti landmænd at finde en kæreste.

De 11 landmænd i denne sæson er:

Alfred på 39 år fra Toftlund i Sønderjylland. Han har 93 malkekvæg, 55 tyrekalve og 115 hektar jord.

Anders på 34 år, der bor i nærheden af Skjern i Vestjylland. Han har 200 søer som producerer 5.000 slagtesvin om året, og 100 hektar jord.

Frans på 33 år fra Holeby på Lolland. Han har 170 hektar - hovedsageligt med roer.

Jari på 33 år fra Låsby i Østjylland. Han har 15 hektar jord - hovedsageligt med hvede.

Jesper på 36 år fra Holstebro i Midt/Vestjylland. Han har 200 slagtekvæg og 28 hektar jord.

Kim på 24 år fra Otterup på Fyn. Han har 135 malkekøer og 90 hektar jord.

Lasse på 24 år fra Solrød nær København. Han har 3.000 søer der årligt producerer 15.000 smågrise, og 350 hektar jord.

Mads på 34 år fra Tønder i Sønderjylland. Han producerer 8.000 slagtesvin om året og har 75 hektar jord.

Nick på 25 år fra Broby på Fyn. Han har ni heste og er ved at bygge sin gård om til en ranch, hvor der skal åbnes en western-rideskole.

Poul på 30 år fra Rødding i Sønderjylland. Han er driftsleder på en gård med 130 malkekvæg og 130 hektar jord.

Søren på 41 år fra Bjerringbro i Midtjylland. Han har avlssøer, og er desuden den eneste af landmændene der har børn i forvejen - en pige og en dreng.

Landmændenes efternavne og præcise bopæle må ikke offentliggøres, fordi Kanal 4 vil undgå, at interesserede kvinder skriver til landmændene uden om programmet.

Gik du glip af det første afsnit, kan du se det her. http://www.kanal4.dk/

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle