Erhvervsliv: Danish Crown-dom kan gøre markedsføring nemmere

Dom i sag om vildledende markedsføring hos Danish Crown kan gøre det nemmere for andre virksomheder, mener DI.

Det bliver nemmere at navigere i markedsføringen for landets virksomheder, efter at der fredag er faldet dom i en meget omtalt retssag mod Danish Crown. 

Det mener Kim Haggren, vicedirektør i Dansk Industri (DI).

- Landsretten siger ret tydeligt, at har man dokumentation for de gode ting, man gør, så må du godt lave grøn markedsføring, og det er supervigtigt, siger Haggren fra DI, der var gået ind i sagen på Danish Crowns side.

Sagen handlede om en kampagne fra 2020 med teksten "klimakontrolleret gris". Det er ifølge Vestre Landsret vildledende markedsføring, men det er det andet udsagn "dansk gris er mere klimavenlig, end du tror" ikke.

Ifølge Kim Haggren har erhvervsorganisationens begrundelse for at gå ind i sagen været, at man har savnet retningslinjer for, hvad virksomheder, der gør en forskel på det grønne område, kan sige i markedsføringen.

- Dommen viser klart, at man godt må gå ud og sige de ting, som man gør på det grønne område, til forbrugere og andre, og det er vigtigt.

Retssagen var anlagt af Dansk Vegetarisk Forening og Klimabevægelsen i Danmark.

/ritzau/
 

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle