Et skridt mod nye forædlingsteknikker, men vejen er stadig lang og kringlet

Af Jens Juhl Eriksen, chef for medlemskommunikation, Landbrug & Fødevarer

Dermed er sagen afgjort for Parlamentets vedkommende, men det er desværre kun et museskridt mod, at de nye og nødvendige teknologier kan komme ud at gøre gavn i forædlingen og for unionens landmænd. Det er en sag, som Landbrug & Fødevarer lægger meget store i kræfter i, siger viceformand Thor Gunnar Kofoed:

- Det er selvfølgelig positivt, at Parlamentet bekræftede sin indstilling, og at det skete uden ændringsforslag. Men det bringer desværre ikke processen forfærdeligt meget længere, fordi der er ikke kvalificeret flertal for det i Ministerrådet. Her er det især spørgsmålet om muligheden for at indføre patenter i planterne, der afholder flere store lande for at bakke op om NGT-forslaget. En anden udfordring er også test og afprøvning af de nye NGT-sorter, og her skal et andet forslag om ny markedsordning for frø og udsæd, kaldet PRM, igennem Ministerrådet først.

Og selvom det forslag netop er vedtaget i Europa-Parlamentet, var det med mange ødelæggende ændringsforslag, mener viceformanden:

- Forslagene skaber ikke den nødvendige funktionalitet og sikkerhed om NGT og sikrer heller ikke, at nye sorter har den nødvendig troværdighed for landmændene.

Kniber i rådet

Der er stor forskel på landenes interesse i teknikaliteten i disse to forslag, og det kniber gevaldigt med at få vedtaget forslagene i Ministerrådet. I enkelte lande er der direkte modstand mod forslaget, men i flere andre lande hindrer indenrigspolitiske markeringer og studehandler, at man støtter forslaget.

- Det er ekstremt ærgerligt, at vi ser et så rigtigt og vigtigt forslag for fødevareproduktionens bæredygtighed blive bremset af taktiske hensyn i flere lande. Lige nu er det Belgien, der sidder med formandskabet, og de har ikke formået at komme så meget videre. De afløses af Ungarn og dernæst Polen, og det bliver formentlig også vanskeligt at komme i mål under deres formandskaber, siger Thor Gunnar Kofoed.

Efter Polen er Danmark næste land i køen til at varetage formandskabet, og der knytter sig en forventning om, at det kan være med til at få fremdrift i arbejdet med at få forslaget gennem Ministerrådet.

- Det håber jeg meget på bliver tilfældet. Danmark har meget stærke kompetencer på en række af de landbrugsfaglige områder, der arbejdes med i EU, og der kommer til at ligge en meget stor opgave for det danske formandskab. Men det vil kræve et utrolig hårdt benarbejde det næste halvandet år for at skaffe kvalificeret flertal for detaljerne i de to forslag. Især når det handler om en gang for alle at få udelukket patentmuligheden i planter, uanset om det er NGT, konventionelle eller økologiske sorter. Vi har et fremragende sortsbeskyttelsessystem, CPVO, som vi skal holde fast i, siger Thor Gunnar Kofoed og fortsætter:

- Vi har så meget brug for at få adgang til de nye forædlingsteknikker for at Danmark og EU fortsat kan være med i førerfeltet i den globale - plante- og fødevareproduktions indsats for bæredygtighed, og jeg forventer, at vi med et dansk formandskab kan få gang i en positiv proces, så forslaget kan komme videre. Vi kommer fra Landbrug & Fødevarer til at fortsætte med at presse på af alle kræfter, lover Thor Gunnar Kofoed.

DLF: Vigtigt med adgang til nye teknikker – på de rigtige betingelser

I DLF følger man udviklingen om en ændret EU-regulering af de nye forædlingsteknikker meget nøje. De kan blive en vigtig byggesten i hele landbrugets klimatilpasning, og hos Klaus K. Nielsen, Director of Corporate External Affairs er der stor ærgrelse over, at processen i EU ikke går hurtigere.

- Der er ingen tvivl om, at de nye forædlingsteknikker er et ekstremt vigtigt værktøj for os at få adgang til. De er centrale i meget af arbejdet med fremtidens løsninger, så vi vil meget gerne i gang, men vil selvfølgelig ikke investere med bind for øjnene, uden at kende betingelserne, siger han.

Hænger ikke sammen

DLF er dog ikke ganske tilfreds med forslaget til en EU-regulering af de nye teknikker, som den ligger. Men der kom et par ærgerlige ændringsforslag ind, da Parlamentet første gang behandlede forslaget, og for Klaus K. Nielsen er det afgørende, at disse forsvinder i de videre forhandlinger.

Principielt skal NGT-planter i den såkaldte kategori 1 omfatte planter og planteprodukter, som også kunne være opstået naturligt og udviklet gennem traditionel forædling.

- Men i forslaget ligger krav om mærkning og sporbarhed af kategori 1-planter igennem hele værdikæden. Dermed behandler man dem anderledes end konventionelt forædlede sorter. Det bliver meget fordyrende, umuligt at håndhæve, og hænger ikke sammen med, at de kategoriseres på linje med traditionelt forædlede eller naturligt opståede planter. Vi håber, det bliver ændret i det videre arbejde i Ministerrådet og de efterfølgende trilog-forhandlinger mellem Ministerråd, Europa-Parlamentet og EU-Kommissionen, siger Klaus K. Nielsen.