Fagdag i marken bliver digital

Agri Nords og Mollerup Mølles årlige plantefaglige dag, Agri Farm Day bliver af-viklet digitalt i uge 24 og skifter i år navn til Agri Farm Week.

Hvert år plejer 700-800 landmænd at mødes på Agri Nords forsøgsarealer på Christianshøj i Klarup i starten af juni.

Her bliver de guidet rundt til de forskellige sorts-, ukrudts- og gødningsforsøg og bliver opdateret på den sidste nye, faglige viden. Det kan de også blive i år, men på grund af Covid-19 er den fysiske fremvisning aflyst.

I stedet bliver landmændene guidet rundt i de forskellige parceller af konsulenterne, som optager video og fortæller om resultaterne af de forskellige forsøg. Det skriver AgriNord i en pressemeddelelse.

"Når nu vi ikke kan mødes fysisk, vælger vi den her løsning i stedet for", siger teamleder i Agri Nord Planteavl, Poul Madsen.

Landmændene kan se videoerne i uge 24 enten på Agri Nords Facebookside eller på Agri Nords eller Mollerup Mølles hjemmesider.

Der vil også være live-sending fra marken tirsdag den 9. juni kl. 15.00.

Forsøgsparcellerne på Christianshøj er fra uge 24 skiltede og tilgængelige for individuel fysisk besigtigelse under hensyn til den generelle lovgivning om at holde afstand og begrænsning vedr. forsamlinger.

Ny såteknik giver højere udbytte

En af de store trækplastre i årets forsøgsmark er parcellerne, hvor der er sået hvede med en speciel Horsch enkorns-såmaskine.

Den har placeret hvert enkelt korn præcist modsat en almindelig såmaskine, der drysser kernerne mere upræcist ud i jorden.

"Det er tydeligt at se forskel i de to parceller", fortæller Poul Madsen.

Det er første gang, der er sådan en type forsøg i Aalborg, men andre forsøg blandt andet i Sønderjylland har vist op til 10 procent højere udbytter med den teknik.

Emneord

coronavirus

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle