Fem-årig datter lagde vinterbyg på lager

Femårig datter hjalp med at lægge det sidste vinterbyg på lager.

På Mortensminde ved Havndal nord for Randers er der tid. Tid til at ældstearvingen Mathilde på fem år kan få lov til at lægge det sidste vinterbyg på lager. Og tid til at de børn, der standser for at se på høsten, kan få en tur i mejetærskeren.

Det fortæller Flemming Erikstrup Mortensen, der ejer gården 50/50 med sin far. 

- Mathilde ville meget gerne hjælpe, så det fik hun da lov til. En skovl ville være lige hård nok for hende, men så stod den der gravemaskine i nærheden. Og hun hyggede sig! Det er skønt at have børn på et hobbylandbrug, siger Flemming Erikstrup Mortensen. 

Du kan deltage i Skyd Høsten med dine billeder og video her

For ham er det vigtigt at have tid til at vise gården frem, og hvis interesserede børn stopper op og ser på høst, så er der tid til at byde på en tur i mejetærskeren. 

- Og så har vi dagplejebørn der kommer forbi, når de er ude og cykle. Så ser de på kaniner, høns, kyllinger og ænder. Min far er 78, og vi nyder at vise børn hvor tingene kommer fra. Jeg har eget værksted som automekaniker hjemmefra, så vi tager os tiden til at få besøg, fortæller Flemming Erikstrup Mortensen, og tilføjer at børn og voksne oftest hygger sig, når de besøger Mortensminde. 

Udbytte til køerne

Med hensyn til høsten, så gav vinterbyggen cirka tre tons per hektar. Og det kan Flemming Erikstrup Mortensen sagtens leve med. 

- Nu er jeg ikke den der sprøjter mest, og den mark var blålilla af kornblomster for en måned siden. Det kan jeg godt leve med og få til dagen og aftensmaden. Vores køer spiser det alligevel og jo mindre kemi jeg kommer i dem, jo bedre, synes vi, konstaterer Flemming Erikstrup Mortensen.

Og køerne, dem er der 85 af på Mortensminde. De 68 er skotsk højland, og går som naturplejere. De resterende går på paragraf tre-arealer og består af limousineblandinger og hereford. - hul i hækken-køer, griner Flemming Erikstrup Mortensen. 

Gården har 75 hektar, hvoraf 22 er forpagtet væk. 11 hektar har hvede, 10 hektar er vårbyg med græsudlæg og resten er græs. Også til køerne. 

Og alt byggen går til køerne, mens bedriftens hvede bliver brugt til høns og solgt til en griseproducent. 

- Og vores jægere bruger også af det, det er med i aftalen, siger Flemming Erikstrup Mortensen, der kalder bedriften for Morten Korch, bare med større bundter.

Med de indsendte fotos deltager Flemming Erikstrup Mortensen i konkurrencen Skyd Høsten Bedst.


Skyd Høsten er et samarbejde med Maykers.dk. Maykers har samlet over 200.000 produkter fra 200 forskellige forhandlere til landbrug på en samlet platform, så du nemt kan finde alt du skal bruge til dit landbrug. Opret en gratis konto og find alt til høsten allerede i dag.

Faktaboks

Skyd Høsten 2022 - Sådan gør du

Sådan deltager du:

Skyd Høsten Bedst:

  • Hovedpræmie: Høstfest til 25.000 kr.
  • Ugevindere: Gavekort til Maykers på 1.000 kr.
  • Ugevindere trækkes fra uge 28.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: Gavekort til Maykers på 5.000 kr.
  • Lodtrækning blandt alle indsendte billeder og videoer: 5 x 1 årsabonnement på Mark, Kvæg, Gris, Kødkvæg eller TraktorTech, værdi op til 1.749 kr.

Skyd Høsten Først:

  • Skyd en af de 13 afgrøder først og vind et gavekort til Maykers på 800 kr.
  • Årets 13 afgrøder: Vinterbyg, vinterraps, triticale, vårbyg, vinterhvede, rug, havre, alm. rajgræs, rødsvingel, engrapgræs, hvidkløver, spinat til frø og hestebønner.
  • Allerede høstet er: Rødsvingel, engrapgræs, vinterbyg, alm. rajgræs, vårbyg, vinterraps og spinat til frø.

Emneord

Skyd Høsten 2022

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle