FirstFarms overgår forventningerne: Nyt rekordresultat

FirstFarms leverede rekordresultat i 2021. Selskabets aktiviteter i udlandet er ikke direkte berørt af krigen mellem Rusland og Ukraine, men selskabet følger udviklingen tæt.

Rekorthøje priser på afgrøder og en forbedring af effektiviteten på tværs af forretningen er blot to af årsagerne til, at det børsnoterede landbrugsselskab FirstFarms endnu engang leverer et rekordårsregnskab.

Selskabets driftsresultat (EBITDA) endte på 114 mio. kroner og årets resultat på 70 mio. kr. Selskabet ligger dermed i den øvre del af indtjeningsspændet, der var meldt ud i seneste regnskabsmeddelelse.

Adm. direktør Anders H. Nørgaard kommenterer resultatet i en selskabsmeddelelse:

"Vi har evnet at udnytte de rekordhøje priser på afgrøder i 2021 til at optimere indtjeningen på denne driftsgren. Vi er lykkedes med at øge effektiviteten i alle dele af forretningen, samtidig med at vi har vores omkostninger under kontrol".

Nyheden, der blev sendt til markedet fredag den 4. marts, fik Firtsfarms aktiekurs til at stige med 4,29 procent. 

FirstFarms’ 2021-resultat bliver virksomhedens hidtil bedste.

I regnskabsmeddelelsen oplyser FirstFarms, at selskabets produktioner i Ungarn, Slovakiet, Tjekkiet og Rumænien er ikke berørt af situationen i Ukraine, men siger dog også, at udviklingen følges nøje.

Selve regnskabet for 2021 offentliggøres i detaljer den 23. marts 2022.
 

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle