Nordjysk rigmand og formand køber aktier for 1,3 mio. i FirstFarms

Den nordjyske rigmand Henrik Hougaard køber via sit familieselskabet Thoraso Holding aktier for millioner af kroner i børsnoterede FirstFarms, hvor han selv sidder som formand.

Firstfarms-aktiekursen fik et lille nøk op fredag formiddag ovenpå nyheden om, at bestyrelsesformand Henrik Hougaards selskab, Thoraso Holding, køber aktier for 1,3 mio. kr.

Ifølge meddelelsen har Thoraso Holing købt 18.827 aktier onsdag. Dagen før købte den nordjyske rigmand og hans families holdingselskab 5.000 aktier ifølge Marketwire.

Købet af aktierne kommer i kølvandet på nyheden om, at FirstFarms torsdag kunne fortælle, at selskabet har indgået aftale om køb af det ungarnske selskab Try-Béta Kft. for 26 mio. kr.

Med købet understøtter og udvider FirstFarms sine aktiviteter i Ungarn markant. Selskabet overtager driften af 1.600 hektar dyrket jord med hvede, byg, majs, raps og solsikke, 6.900 tons lager- og silokapacitet samt en fuld maskinpark.

Overtagelsen af Try-Béta er i tråd med FirstFarms’ ambitiøse vækststrategi og visionen om at udvikle virksomheden til at være en af Europas bedst drevne og mest profitable virksomheder indenfor jordbrug og fødevarer.

Familien Hougaard er kendt som de tidligere ejere af landbrugsvirksomheden Skiold i Sæby, der producerer staldinventar.

Familien nåede at stå i spidsen for Skiold gennem 90 år og tre generationer, inden den i 2017 solgte aktiemajoriteten i selskabet til investeringsselskabet Solix Group og scorede flere hundrede millioner kroner.

Forsiden lige nu

1. JUN 00:00

SF

Seneste videoer

Se alle