Klimaskovsfonden hjælper private lodsejere med at plante ny skov og har allerede bevilget støtte til 77 projekter.
- Vores mål er, at vi inden udgangen af 2025 har været med til at plante et nyt træ per dansker, i alt knap seks millioner træer. Og det mål når vi.
Ambitionerne fejler ikke noget hos Poul Erik Lauridsen, direktør for Klimaskovsfonden. Fonden er ret ny, stiftet i 2021 med 100 millioner statskroner i ryggen. Formålet er at hjælpe kommuner, kirker og private lodsejere i gang med at etablere skov og andre miljøtiltag.
De enkelte projekter finansieres med bidrag fra private og virksomheder – Karen Hoyers skov er således meget passende etableret med penge fra DSB, hvis bane fra Herning til Vejle løber umiddelbart ved siden af skoven. Store virksomheder som Novo Nordisk Pharmatech, Politiken og PostNord har betalt for andre projektet, og private kan også bidrage med helt ned til 25 kroner direkte med mobilepay på fondens hjemmeside.
- Vi synes selv, vi kom hurtigt i gang efter etableringen, siger Poul Erik Lauridsen.
- Vi har indtil nu kørt tre ansøgningsrunder og afslutter en fjerde i november. 77 projekter er godkendt, og vi regner med at nå op på 100 projekter og 1000 hektar i løbet af i år.
Succesraten på de indsendte projekter har indtil nu været høj. Op imod 95 procent af ansøgningerne om skovrejsning er godkendt og pengene udbetalt hurtigt. I gennemsnit er der bevilget 56.000 kroner per hektar i støtte. Den høje succesrate skyldes blandt andet et krav om, at projekterne skal være på mindst fem hektar samt at lodsejeren kan beholde grundbetaling, også efter der er rejst skov.
Det handler om CO2
Som navnet antyder, er formålet med fonden at bidrage til Danmarks klimaindsats. Alle projekter får nøje beregnet, hvad de vil betyde for CO2-regnskabet de næste 100 år. Lodsejeren kan beholde CO2-besparelsen og bruge den i sit eget regnskab, men fraskriver sig retten til at videresælge den. Virksomheden kan frit reklamere med, at den bidrager til at bringe Danmarks udslip ned, men ikke bruge tallene i sit eget regnskab. På den vis undgår man at blive beskyldt for greenwashing.
Alle skovene skal være fredsskove. Det forhindrer ikke, at ejerne kan høste flis og brugstræ, men kræver i så fald at der plantes nyt. Der skal være skov til evig tid.
Målet om 250.000 hektar
Ud over de 100 millioner kroner, fonden fik i offentlig starthjælp, er der ikke bevilget flere statspenge. Projekterne skal finansieres af de midler, man kan få fra virksomheder og private.
- Vi er først nu for alvor gået i gang med at lede efter partnere og oplever en meget stor interesse, siger Poul Erik Lauridsen.
- Virksomhederne har ofte et særligt ønske, for eksempel om at skoven skal ligge tæt ved hovedsædet, og det søger vi at opfylde.
Folketinget har vedtaget en ambition om i alt 250.000 hektar ny skov inden 2050 – altså 250 gange så meget som Klimaskovsfonden har sat i gang med udgangen af 2023.
- Skal man nå det, kan det jo godt være, der bliver brug for mere end de oprindelige 100 millioner kroner fra staten, konstaterer Poul Erik Lauridsen.
