Landmænd i EU er sikret landbrugsstøtte i 2021. Parlamentets landbrugsudvalg vedtog tirsdag en overgangsordning for 2021, som man har forhandlet om i månedsvis.
"Det er vigtigt, at EU sikrer landmænd vished". Sådan lyder budskabet fra Asger Christensen, medlem af Europa-Parlamentet for Venstre.
EU var nødt til at vedtage en overgangsordning, fordi landbrugsreformen formentlig først er endeligt aftalt og klar til at blive implementeret i 2023. Der er stadig gang i forhandlingerne mellem EU-landene, og de kan trække ud et godt stykke ind i næste år.
Portugal overtager formandsskabet
Allerede nu har Tyskland, som har formandskabet i Rådet, erkendt, at man slet ikke kan nå at blive enige om hele landbrugsreformen. Derfor vil det være op til Portugal, der overtager ansvaret for Rådet efter nytår.
Imidlertid satser det tyske formandskab på at nå til enighed om store dele af den grønne arkitektur i reformen. Den indebærer blandt andet de såkaldte "eco-schemes". De giver den enkelte landmand mulighed for at søge om støtte til et-årige grønne projekter, som passer til hans eller hendes bedrift. For eksempel projekter, der skal nedbringe metanudledning, mindske antibiotikaresistens eller fremme præcisionslandbrug.
En af de store stridspunkter mellem Rådet og Europa-Parlamentet er, hvor stor en del af den direkte støtte som skal dedikeres til "eco-schemes". Rådet har foreslået 20 procent, mens parlamentet insisterer på 30 procent.
"Forhåbentligt kan vi trække Rådet i en grønnere retning og nå tættere på 30 procent. Eco-schemes er ikke kun godt for den grønne omstilling, ordningen giver også landmænd selvbestemmelse over, hvilke projekter de vil søge støtte til. Det er et opgør med den nuværende landbrugspolitik, som har arbejdet med en "one-size fits all" tilgang," uddyber Asger Christensen.
Den grønne arkitektur inkluderer også miljø- og klimaordninger i søjle II og basiskrav, som landmænd skal leve op til for at modtage støtte.
Endelig model næste år
Da parlamentet stemte sit forslag til landbrugsreformen igennem, var Asger Christensen især glad for at bruttoarealmodellen fik bred opbakning. Hvordan den endelig model for støtte konstrueres, tager parterne først fat på i det nye år. Ideen er, at landmænd ikke mister støtte for at have højt græs, buske eller krat i områder, der måske ikke egner sig til dyrkning. Samtidig sparer det landmænd og myndigheder for bureaukrati.
