CO2-afgifter og andre klima-krav er med til at skabe usikkerhed hos institutionelle investorer om værdien af at eje jord på langt sigt, vurderer Jakob Vesterlund Olsen.
Uanset om man ser udenlandske investeringer i dansk landbrugsjord som en mulighed eller en trussel, er der ikke tegn i sol og måne til, at det nuværende relativt beskedne omfang vil ændre sig i den nærmeste fremtid. Det vurderer Ph.d. Jakob Vesterlund Olsen, forsker ved Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet.
"Den usikkerhed, der er knyttet til dyrkning af jord og ejerskab af jord, er relativt stor i øjeblikket", siger Jakob Vesterlund Olsen.
Afgifter rumsterer
Jakob Vesterlund Olsen henviser bl.a. til de politiske planer for lavbundsarealer og om at pålægge landbruget CO2-afgifter og anden miljø- og klimaregulering.
"Hvis landbruget bliver pålagt en CO2-afgift på at dyrke jorden, vil forventningen jo være, at jordpriserne falder. Det er investorerne selvfølgelig ikke interesseret i".
"Jo mere usikkerhed, man signalerer om rammevilkårene, jo mindre attraktivt er det for både danske og udenlandske investorer at investere i landbrugsjord".
Jakob Vesterlund Olsen understreger, at indtil det er fuldstændig klarlagt, hvordan landbrugets CO2-udledninger skal reguleres, vil usikkerheden afspejles i investorers interesse.
"Der tales meget om CO2-afgifter, men den konkrete udmøntning mangler, og det, at landbrugsaftalen skal ’genbesøges’, er alt sammen detaljer, der er ekstremt vigtige for, hvordan økonomien ser ud i forhold til at eje landbrugsjord", siger Jakob Vesterlund.
