Vi har bosat os de steder i landet, hvor det ville være bedst at dyrke jorden, og i stedet anlagt marker, hvor miljøet tager mest skade af landbrug.
I Karlslunde syd for København er der både to folkeskoler, en SuperBrugs og en kirke. Måske ikke så overraskende.
Men vidste du, at byen også er det sted i Danmark, hvor det er bedst at dyrke jorden til afgrøder?
- Karlslunde er et af de steder i Danmark, hvor jorden er allermest egnet til dyrkning af korn og grøntsager. Men 80 procent af byen består af klassiske parcelhuskvarterer, forklarer Nina Toudal Jessen, der er postdoc på sektionen for biodiversitet på Københavns Universitet (KU), til Videnskab.dk.
Og faktisk er det en klar tendens, at vi bor de steder, hvor det egentlig ville være bedst at dyrke jorden.
Siden vikingetiden har vi nemlig boet nær kysterne, hvor jorden er mest frugtbar, forklarer Nina Toudal Jessen:
- Allerede tidligt i historien har vi bosat os nær vand, hvor jorden naturligt får god fugt og mange næringsstoffer. Derudover har vi gødet jorden omkring vores landsbyer med ekskrementer fra husdyr som køer og grise. Det har gjort, at jorden er særligt frugtbar dér, hvor mennesker bor og holder dyr, siger hun.
Men i forlængelse af Første Verdenskrig beslutter politikere i Danmark, at landbrugsarealerne bør udvides for at sikre fremtidens fødevareforsyning.
Man begynder at dræne fjorde og moser for at kunne dyrke mere jord uden at skulle inddrage steder, hvor der er etableret bebyggelse. En øvelse, der kommer til at få "store negative konsekvenser for biodiversiteten", forklarer Nina Toudal Jessen.
En enkelt levende fladfisk
Sammen med etnolog Signe Brieghel fra Saxo Instituttet på KU viser hun i et nyt videnskabeligt studie, hvordan dræning af fjorde til fordel for landbruget er gået ud over livet i fjorde og havmiljøer rundtomkring i Danmark.
Forskerne henviser blandt andet til dræningen af Vejle Fjord i perioden 1940 til 1960’erne og inddæmningen af Hjarbæk Fjord i 1966. Begge medførte store ændringer af landskabet og skete på baggrund af et politisk ønske om flere fødevarer til eksport og mere jord til at dyrke dem i.
- I en optagelse af havlivet i Vejle Fjord fra 2023, er det tydeligt, at al livet er fuldstændig væk. Man fandt en enkelt levende fladfisk. Og det skyldes kvælstofudledninger fra landbruget, der fører til flere alger, som bruger al ilten, så fiskene dør, lyder det fra Nina Toudal Jessen
Halvdelen er drænet
Ifølge professor Jørgen E. Olesen fra Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet er det rigtigt, at vi har bosat os dér, hvor vi måske burde have haft landbrug.
- Men det er altid let at være bagklog, siger han.
Han erkender, at det står skidt til med miljøet på grund af kvælstofudledning, men pointerer, at flere drænede områder er frugtbare og helt essentielle for vores moderne fødevareproduktion.
- Jeg er ikke imod at dræne landbrugsarealer som udgangspunkt. Omkring halvdelen af det danske landbrugsareal er drænet, og det er grundlaget for, at vi kan have en effektiv produktion. Desuden er nogle af de områder, man har drænet, rigtig frugtbare til landbrug. Det er for eksempel områder ved Lammefjorden på Sjælland, hvor der dyrkes kartofler og andre grøntsager med stor succes,« siger Jørgen E. Olesen.
- De miljøproblemer, vi har omkring Vejle Fjord og andre steder, skyldes, at drænene har ledt vandet direkte ud i fjorden, tilføjer han.
