Dorthe og Hans Peter Søeberg mødte hinanden, da de begge var konsulenter hos Seges. For 20 år siden besluttede parret dog, at nu skulle de også være fødevareproducenter, og det kastede dem ud i en søgen efter en madvare, der kunne mere end bare mætte.
Livet tog sig lidt af en drejning for ægteparret Dorthe og Hans Peter Søeberg i 2001. Her plantede parret de første fem ha med de dengang lettere ukendte aroniabær-buske - et areal, der siden er mere end syvdoblet og er blevet til familiens levegrundlag og en voksende forretning.
Men det vender vi tilbage til, for parrets historie tager sin begyndelse flere år forinden. Dorthe og Hans Peter Søeberg mødte hinanden, forelskede sig og flyttede sammen, da de begge arbejdede som konsulenter hos Seges - han som fjerkrækonsulent og hun med produktudvikling på rejseholdet. Snart begyndte en fælles drøm dog at spire: De ville ikke kun rådgive, de ville også selv producere fødevarer.
"Vi fik ret hurtigt en idé om, at vi ville lave noget, der kunne mere end bare at mætte", siger Dorthe Søeberg.
Vil mere end bare mætte
Både Dorthes far og farfar var frugtavlere, og måske derfor blev også et bær det unge ægtepars skæbne.
"I hvert fald kom det naturligt for os at plante i rækker", siger hun.
Først lurede parret på medicinplanterne Gingo Biloba og Rød Solhat, men endte med de små sorte aroniabær, der mest af alt ligner et forvokset solbær, ved lidt af et tilfælde:
"Min far mødte i 1998 en chauffør, der lige havde hentet ti læs aroniabær i Sibirien, og spurgte, om det ikke var noget for os", siger Dorthe Søeberg, der hurtigt konstaterede, at der ikke fandtes ret meget viden om bærret, men at mange mente, at bærrets indhold af stoffet anthocyanin hæmmer betændelsestilstande og kan lindre eksempelvis forhøjet blodtryk og diabetes.
"Der er nu mere forskning på verdensplan, der indikerer, at det kan have en gavnlig effekt. Og det kan vi også høre på vores kunder. Mange oplever, at det lindrer så meget, at de kan tage mindre eller helt undvære medicin".
Aroniabærene høstes i september og fryses ned. Efterfølgende tages de op løbende op presses til saft. Foto: Laura Kold
Mosteri og udvidelse
Få år efter farens tip plantede parret de første aroniabær. De er siden blevet til over 37 ha og mere end 100.000 buske.
For parret drømte om selv at håndtere bærrene i stedet for at sælge dem til udlandet:
"Vi smagte nogle andres produkter, og det smagte helt ærligt dårligt", siger Dorthe Søeberg og griner let.
"Men for, at det kunne betale sig at starte egen saft-produktion op, skulle man op i en vis størrelse. Derfor udvidede vi og startede forsøg med at presse saft".
Efter mange køkkenbordseksperimenter endte det med at være Dorthe Søebergs farmors 100 år gamle opskrift på en koldpresset og upasteuriseret saft, der smagte bedst, og i 2012 byggede parret deres første mikromosteri, der siden er udvidet flere gange.
I dag producerer og sælger de sammen med to ansatte saft, the, likør, pulver og marmelade af bærrene, som kan købes i deres to gårdbutikker, en webshop og omkring 30 andre forhandlere.
Aroniabær-buskene er plantet i rækker på 37 hektar. Foto: Laura Kold
Buskene blomstrer som regel i slutningen af maj eller starten af juni. Billedet her er taget få dage før buskene sprang ud. Foto: Laura kold
Sælger på abonnement
Saften af aroniabærret står for omkring 95 procent af ægteparrets omsætning, og den klart største indtægtskilde er de omkring 150 faste abonnenter, der modtager seks flasker hver 6. eller 12. uge.
"Vi har aldrig gjort ret meget for at få forhandlere eller markedsføre os selv, for vi oplever, at vores kunder er meget loyale, så produktet sælger sig selv", siger Dorthe Søeberg.
Abonnement-ordningen giver dog også en anden fordel. For når saften ikke er varmebehandlet, er der kun tre måneders holdbarhed, og derfor gælder det om hurtigt at få varen ud til forbrugeren.
"Det betyder, at vi høster alt i september og fryser bærrene ned, før de løbende tages op, idet vi presser et par gange om måneden året rundt".
Teknikken er vigtig
Der er kun en lille håndfuld producenter i Danmark, hvorfor der heller ikke er udviklet specialudstyr til aroniabær. Derfor høster parret med en høj solbærhøster og har selv måttet prøve sig frem til den rette afstand mellem buskene, mængden af gødning, den rette beskæring og indfrysning mv.
"Det var vigtigt for os, at produktionen kunne mekaniseres, for det nytter ikke noget, at man skal beskære buskene med en hækkesaks. Så der har været meget udvikling, og vi er blevet dygtige nu", siger Dorthe Søeberg.
"Jeg tror ikke, der er nogen, der kan lave aroniabær så godt, som vi kan".
Faktaboks
Elkærholm Aroniabær
- Dorthe og Hans Peter Søeberg dyrker aroniabær på 37 hektar samt har 30 ha naturpleje med gallowaykøer omkring deres hjem Elkærholm, der også tæller en gårdbutik, lager med frysehus og et mosteri.
- De er begge fuld tid plus to ansatte. Derudover har de en erhvervsPhD-studerende ansat, som har sin daglige gang på Skejby Universitetshospital.
- Dorthe Søeberg er kandidat i frugtavl fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Hans Peter Søeberg har afsluttet sin master i plantefysiologi i England.
