Frygtet svinesygdom blusser op i Belgien

December har budt på mange nye udbrud af afrikansk svinepest i Belgien. Samtidig er smittede vildsvin fundet uden for en bufferzone få km fra Frankrig.

For første gang siden udbruddet af afrikansk svinepest ramte Belgien og gav chokbølger gennem den vesteuropæiske svinesektor, er der i slutningen af december gjort to fund af døde vildsvin inficeret med afrikansk svinepest uden for den bufferzone, som blev etableret ved udbruddet tilbage i september 2018. I flere tilfælde er fundene af vildsvin smittet med afrikansk svinepest sket blot få hundrede meter fra Frankrig.

Samtidig meldes om en opblusning af sygdommen, idet der i december har været langt flere tilfælde af den frygtede svinesygdom end i november.

Udviklingen bekymrer Jens Munk Ebbesen, områdedirektør i Landbrug & Fødevarer, som følger situationen tæt.

Trods fundet af to tilfælde af vildsvin med afrikansk svinepest uden for bufferzonen vil han ikke tale om en eskalering af sygdommen, der har inficeret og taget livet af flere end 250 vildsvin i det bakkede Ardenner-område, som grænser op til Frankrig og Luxemborg.

»Situationen er bekymrende, men der er ikke tale om en eskalering. Jeg var bekymret inden de seneste fund, og det er jeg stadig, men det, der bekymrer mig mest, er, at vi nu ser 15-20 nye tilfælde af vildsvin, der er døde af afrikansk svinepest i den sidste uge af december. I starten efter udbruddet af sygdommen i september så vi mange udbrud, og så fladede tilfældene ud i november med cirka fem tilfælde om ugen«, siger han og fortsætter:

»Vi ved ikke hvorfor, antallet af tilfælde igen stiger. Det kan skyldes øget aktivitet og bevidsthed om sygdommen, hvor man lokalt gør meget for at jage dyrene ind mod den midterste zone«.

Jens Munk Ebbesen oplyser, at det første udbrud af sygdommen i september førte til oprettelse af tre zoner med en kernezone inderst, derefter en bufferzone og så en observationszone. Ifølge hans oplysninger er der bl.a. opsat hegn flere steder mellem bufferzonen og observationszonen - et hegn, der altså ikke har kunnet forhindre, at smittede vildsvin er kommet videre ud i observationszonen, der grænser op til Frankrig.

»Hegnet kan ikke holde alle dyr ude, for der er veje gennem området, hvor der ikke er hegn. Der er tale om biologi, som flytter sig hele tiden. Sygdommen flytter sig to-fire km om måneden, så kan man selv regne på, om Frankrig kan blive ramt«, siger Jens Munk Ebbesen.

Han har en forhåbning om, at sygdommen ikke spreder sig ud over observationszonen og rammer Frankrig, som flere steder har opsat hegn langs grænsen til Belgien.

»Jeg mener, der er styr på situationen. Der er testet mange dyr uden for zonerne, og der er foreløbig ikke fundet vildsvin med afrikansk svinepest«, siger han.

Faktaboks

Afrikansk svinepest

  • Smitsom sygdom, der rammer både vildsvin og tamsvin.
  • Sygdommen har ramt dele af Østeuropa, Baltikum, Polen og altså Belgien, som blev ramt 13. september 2018.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle