Gå forberedt i banken: Få udregnet, om du betaler mere end andre

SLF anbefaler landmanden at få lavet en beregning af rentebidragssatsen. En beregningsmodel giver en fornemmelse af, hvor bedriften ligger i forhold til andre, og kan være et godt forhandlingsgrundlag med bank og realkredit.

Der kan være penge at hente for landmanden, hvis han begynder at sammenligne sig med andre lignende bedrifter og benytter en såkaldt rentebidragsmodel.

Det skriver Sønderjysk Landboforening (SLF) i en pressemeddelelse.

Modellen sammenligner landmandens bedrift med andre bedrifter med lignende soliditet, gældsprocent eller LTV samt afkastningsgrad. Modellen kan på den måde vise, om landmanden betaler for meget i bankrente og bidrag.

I SLF benytter man ofte modellen:           

"Modellen sammenligner bedrifter, der ligner hinanden og den er opdelt i de forskellige realkreditinstitutter og banker, så satserne kan sammenlignes nøjagtigt med den aktuelle samarbejdspartner", fortæller driftsøkonomikonsulent Lars Mathiesen.

Landmand tog udregning med i banken

Rentebidragsmodellen kan bruges som forhandlingsgrundlag med bank eller realkreditinstitut:

"Jeg havde for nylig et eksempel med en landmand, der havde planlagt et møde med banken kort tid efter. Her lavede vi en udregning, der rent faktisk viste, at han betalte for meget i bidrag i forhold til, hvad lignende bedrifter betaler. Landmanden tog derfor udregningen med i hånden, da han skulle forhandle med sin bank", fortæller driftsøkonomikonsulent Michael Sass Krag.

Modellen indhenter tal fra regnskabsdatabasen, der indeholder regnskaber fra hele landet indsamlet af SEGES.

Relaterede

16. mar 00:00

Bidragssatser stavnsbinder landmænd

En markant stigning i bidragssatserne over de senere år fik alvorlige ord med på vejen af formanden for Landboforeningen Odder-Skanderborg på generalforsamlingen onsdag 12.

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle