Sidste slæt kræver ekstra omhu med at få sat den rette stubhøjde. Især de nye blandinger med rajsvingel kræver opmærksomhed, og det samme gør marker med meget lave kalital.
Stubhøjden og skårlægger-snittets renhed er altid vigtig for genvæksten.
Men også når det gælder det modsatte af vækst, nemlig vinterdvale, er stubhøjden en vigtig faktor for, hvor godt græsset kommer gennem vinteren og producerer til næste sæson.
God vinterklargøring er en af de faktorer, der kan være med til at give det ekstra brugsår, mange mælkeproducenter gerne ønsker.
Det påpeger Brian B. Søndergaard, planteavlskonsulent og fagchef for grovfoder hos LandboNord.
»Især de nye blandinger med rajsvingel, som vi har været gode til at få ind i markplanerne mange steder, er mange landmænd måske endnu ikke blevet helt vant til, hvordan de skal passe. Men de skal stryges kærligt med hårene,« forklarer han.
Med det mener han, at der gerne må afsættes en lidt højere stub end normalt ved sidste slæt, omkring otte til ti cm med den højeste stublængde ved meget sent slæt. Ellers er anbefalingen seks-otte cm ved slæt i rajgræsblandinger, dog også her gerne højere stub, desto senere slættet tages. Græsset skal kun lige akkurat nå at få lidt blade igen inden vinterdvalen.
Stubhøjden varierer især på frontskårlæggere
På det store arrangement, Græsland først på sommeren, viste kontrolmålinger af de medvirkende skårlæggeres stubhøjde, at langt de fleste kan indstilles til en ønsket stubhøjde og også ramme den i praksis i marken.
Dog var der en tendens til, at flere fabrikater frontskårlæggere havde problemer med at ramme en ønsket stubhøjde og fastholde den under kørslen.
Så maskinindstillingerne skal tjekkes i marken med en tommestok i stubben og løbende kontrolleres på tværs af trækkene, så eventuelle stubhøjdeforskelle i en tripelkombination også opdages, var anbefalingen på Græsland.
Kalital under 3-4 kræver opmærksomhed
Gødning har græsset slet ikke brug for nu, advarer Brian B. Søndergaard.
Så i Syd- og Sønderjylland samt på Bornholm, hvor den megen nedbør efter høst har gjort det muligt at bringe gylle ud indtil 15. oktober, bør græsmarkerne ikke bruges til en udbringning i sidste øjeblik for at skaffe sig ekstra vinterkapacitet i gyllebeholderen
»Det ideelle er, at markerne har ’spist helt op’ og går i dvale nu med væksten helt stoppet. Undtagelsen kan være marker med meget, meget lave kalital, under tre-fire. Kali fungerer nemlig som slags en frostvæske i græsset. Så hvis man ved, via for eksempel nyere jordprøver, at kalimangel er et problem, bør de kaligødskes efter sidste slæt. Men kalimangel vil dog næppe være et problem, hvor gylle har udgjort hovedparten af årets gødningstilførsel,« siger han.
God pels på efterårslagt græs
Generelt har efteråret været godt for det august- og septemberudlagte græs og kløvergræs i renbestand, som mange steder står med en imponerende pels.
»Det bedste, man kan gøre for sit høstudlagte græs, er som bekendt at få det rettidigt etableret. Er det 15-20 cm højt, så vil jeg nok vurdere, at det er til den gode side. Der er dog næppe nok til et decideret slæt, så enten vil jeg lade det stå eller eventuelt køre det over med en brakpudser. Er man i tvivl som landmand, så drøft det lige med planteavlskonsulenten,« anbefaler Brian B. Søndergaard.
