Men der dyrkes stort set ikke GMO’er i Danmark, for der er ingen egnede sorter godkendt.
De færreste ved det, men siden 2005, har det været lovligt at dyrke GMO-afgrøder i Danmark. I 2005 kom nemlig den første bekendtgørelse om samdyrkning. Det vil sige, hvordan man kan dyrke GMO-afgrøder side om side med traditionelt forædlede uden at sprede de gensplejsede gener.
Det fortalte Birte Boelt, seniorforsker, Aarhus Universitet, på L&F’s GMO-konference mandag formiddag.
»Vi kan ikke helt undgå, at GMO spredes, men målet er at det er på et meget lavt niveau,« sagde hun.
Når der alligevel ikke er dyrket store arealer, skyldes det formentlig, at der ikke har været velegnede sorter på det danske marked - altså manglende fordele. Samtidig vil det være lidt omstændeligt. Sameksistensreglerne stiller nemlig en række krav til dyrkningen.
Dels skal der være afstand – en afstand der afhænger af, hvilken afgrøde, der er tale om. Der er ligeledes krav om, hvor tit man må dyrke afgrøden i samme mark. Og landmanden og maskinstationen skal have været på kursus for at måtte dyrke GMO – og det har kun få været.
Der er også særlige regler i forhold til rengøring af maskiner og lagerfaciliteter og naboerne skal informeres om, at man dyrker GMO. Opstår der spredning vil den der dyrker GMO være erstatningsansvarlig.
I Danmark er der sameksistensregler for majs, bederoer, kartofler , korn og bælgsæd som GMO. Kun GMO-majs kan købes.
GMO-majs skal dyrkes med en afstand på 150 meter til ikke GMO-majsmarker. For majs er der ingen særskilte krav om, hvor tit det må dyrkes i samme mark, da der ikke bliver spiringsdygtige frø under dyrkningen. Naboer skal orienteres i en afstand af 225 meter.
