Afrikansk svinepest rammer landbrug i Estland

Over 500 svin er aflivet.

To små svinelandbrug i Estland er blevet ramt af afrikansk svinepest (ASF), skriver Pigprogress.com.

Der kommer mange underretninger om vildsvin, der findes døde med afrikansk svinepest, ligesom sygdommen fra tid til anden findes i helt små svinehold. Men større landbrug rammes sjældnere.

De to gårde havde henholdsvis 355 og 191 svin, der nu er aflivet. Begge befandt sig i det sydlige Estland. Udbrudene blev konstateret d. 18. juli.

Efterfølgende har myndighederne oprettet 10 km karantæne omkring landbrugene, hvor alle svinelandbrug testes for sygdommen.

Tidligere denne sommer blev en lille, lettisk svineproduktion ramt af ASF, og landet forbød efterfølgende, at man måtte give svin græs, eftersom smitten formodedes at komme derfra.

Sidste år blev en af danske Idavangs farme i Litauen ramt af ASF og 19.400 svin aflivet.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle