Efter ASF-udbrud: Letland forbyder græs som svinefoder

Nye udbrud af afrikansk svinepest.

For to uger siden blev en lille svinebesætning ramt af Afrikansk Svinepest (ASF). På det lille svinebrug i Dubna blev de 18 grise slået ned.

Nu har Letland nedlagt forbud mod, at man fodrer grisene med græs. Årsagen er, at man har fundet fundet mørke rester i græsfoderet. De formodes at være kommet fra vildsvin med ASF-smitte, skriver Thepigsite.com.

I Ukraine er også et svinebrug - liggende nær ved grænsen til Hviderusland - ramt af afrikansk svinepest. Der var 10 søer og 170 smågrise.

Udbrud med afrikansk svinepest blandt vildsvin er udbredte, men det er sjældent, at den stærkt smitsomme sygdom rammer svineproduktioner. Dansk Idavang blev ramt af ASF på en farm i Litauen sidste sommer. Dengang blev 19.400 svin slået ned.

I starten af i år var der også udbrud på russiske svinefarme, hvor 18.000 svin blev slået ned.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle