Bornholmsk producent nyder godt af avlsfremgang og effektive grise

På Danmarks solskinsø, Bornholm, kan man finde en af Danmarks allerbedste slagtegriseproducenter, Jens Brandt på Lundegård.

Her produceres omkring 5.000 slagtegrise om året, og ambitionen er klar: De skal være de bedste - og i tre år i træk er gården faktisk også blevet kåret som bedste slagtegriseproducent på Bornholm, fortæller DanBred, der for nylig har besøgt bedriften.

Jens Brandt, ejer af Lundegård, er en af de få udvalgte bornholmske landmænd, som opdrætter grise til Bornholmergrisen, hvilket indebærer nogle særlige krav i forhold til avl, foder og dyrevelfærd. 

Bornholms bedste producent af slagtegrise

Det er svært for Jens Brandt præcis at svare på, hvad der gør, at han flere år er blevet valgt som Bornholms bedste slagtegriseproducent.

Det har dog fra starten været en klar ambition for ham at kunne "drille" de større producenter med sine flotte resultater.

- Jeg har ikke ambitioner om, at vi skal være store. Vi vil hellere være gode, fortæller Jens Brandt. 

En af faktorerne, der sikrer de gode resultater, er helt sikkert management. På bedriften er der en systematisk tilgang til arbejdsopgaverne, og man er i stand til at tage hånd om eventuelle problemer, der måtte opstå, meget hurtigt.

Fordi Lundegård er et forholdsvist lille landbrug, kan de også tilbyde noget andet end de store bedrifter.

På Lundegård får medarbejderne lov til at prøve kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver. Derudover holder Jens Brandt hele tiden øje og retter til for at sikre, at besætningen fortsætter med at lave de gode resultater. 

Og så er der jo de udefinerbare ting. Jens Brandt er god til at passe dyrene og forstå deres behov, så han forsøger at lede efter det samme hos sine medarbejdere. 

- Der er naturligvis også genetikken og den løbende avlsfremgang, som sikrer gode resultater og ensartede dyr, mener Jens Brandt.

Bornholmergrisen stiller ekstra krav

Fordi Lundegård leverer grise til Bornholmergrisen, er der et par ekstra krav, som de skal følge. For eksempel skal grisene have lange haler.

- Det går godt, idet vores dyr har et roligt temperament. Så vi oplever ikke de store problemer, siger Jens Brandt.

Man skal selvfølgelig hele tiden være opmærksom, se muligheder og være klar til at rette til, og blandt andet er ventilationen noget, man på Lundegård går op i for at undgå halebid. 

Derudover skal der være 30 procent færre grise pr. sti, og der er andre regler som fx minimum kødprocent.

Lange haler er et af kravene til Bornholmergrisen. 

Kødprocenten spiller stor rolle 

Landmandens økonomiske fortjeneste afhænger meget af kødprocenten. Lundegård får fx ikke specialtillægget for Bornholmergrisen, hvis grisene ikke har den høje kødprocent.

På Lundegård plejede man at fodre so- og galtgrise forskelligt. Galtgrisene fik knap så meget foder.

- Men jeg går jo hele tiden og holder øje og retter til, og jeg lagde mærke til, at kødprocenten hos galtgrisene steg på grund af avlsfremgangen. Og så tilpassede vi os med det samme, fortæller Jens Brandt.

Så nu fodres galtgrise og søer ens og med en slutfoderstyrke på 3,4 FEsv. Det er også nemmere med samme foderkurve, og der er alligevel ikke behov for de særlige tiltag for at sikre den høje kødprocent.

- Kødprocenten er afgørende for vores overskud. Så vi kan se DanBreds avlsfremgang for kødprocent direkte på vores bundlinje, og det kan jeg da godt lide at se, siger Jens Brandt.

Figur 1. Kødprocent for so- og galtgrise på Lundegård. Kilde: Lundegård

Figur 2. Årlig profit fra kødprocent på Lundegård. Kilde: Lundegård

Man kommer langt med management

Lundegård får grisene ved 13 kg fra en lokal DanBred-soholder på Bornholm. Den lavere vægt kræver selvfølgelig noget på management, men det skyldes pladsmangel hos soholderen:

- Og så skal vi hjælpe hinanden, mener Jens Brandt.

Han har tidligere passet søer og smågrise, så han har god erfaring med det. Og nu skifter soholderen snart til Top DanBred Duroc-sæd, hvilket Jens Brandt forventer vil give endnu højere produktivitet også hos hans dyr. 

Derudover vejes alle grisene, inden de sendes til slagteriet. Her er intet gætværk. De vokser hurtigt, så det er vigtigt for den bornholmske producent, at alle grise vejes.

Det betyder, at Lundegård i gennemsnit får godkendt 98 procent af grisene, der sendes til slagteriet. Det er også rigtig godt for fortjenesten. 

Figur 3. Foderudnyttelse, FEsv/kg tilvækst, på Lundegård. Kilde: Lundegård

Planteproteiner

Jens Brandt er fjerde generation på Lundegård, og gennem alle årene har han dyrket frø og korn.

Den mest specielle afgrøde er sneglebælg: I hele Europe dyrkes det kun på Bornholm. 

- Jeg får mange idéer, og enkelte viser sig ovenikøbet også at være gode. Så skal de føres ud i livet, jeg er ikke god til at sidde stille, forklarer Jens Brandt.

Han vil gerne producere egnsbestemte afgrøder, hvor prisen ikke sættes på verdensmarkedet. Afgrøder, der er gode for sædskiftet, og som giver mulighed for andre dyrkningsmetoder med færre omkostninger og dermed også et bedre afkast.

Derfor er de en lille gruppe af 15 lokale landmænd på Bornholm, som er gået sammen om at producere plantebaserede fødevarer under Foods Bornholm.

Jens Brandt er fjerde generation på Lundegård.