Som bekendt er Danmark på vej med et vildsvinehegn langs grænsen til Tyskland for at forhindre inficerede vildsvin i at vandre ind i Danmark.
Nu er Bulgarien på vej med et tilsvarende hegn langs grænsen til nabolandet Rumænien.
I 2017 blev der for første gang konstateret afrikansk svinepest hos tamsvin i Rumænien. Senest her i juli er flere udbrud registreret få kilometer fra grænsen til nabolandet Bulgarien, og det har fået bulgarske veterinærmyndigheder til at forlange, at bulgarske svineproducenter i grænseregionen slår deres besætninger ned.
Den nuværende situation har fået Bulgarien til at handle.
Planen er nu at opføre et 133 kilometer langt hegn langs grænsen til Rumænien for at stoppe inficerede vildsvin i at krydse grænsen, ifølge netavisen Agrarheute.
I denne er uge er de bulgarske myndigheder påbegyndt rydningen af det areal, hvor grænsehegnet skal opføres.
Der er endnu ikke registreret tilfælde af afrikansk svinepest i Bulgarien.
sbu
Relaterede artikler
Kommentarer