Frontløber: Ukrainske Sergii forventer bedre produktionsresultater efter PRRS-udbrud

På Lykkegård ser produktionsleder Sergii Tsybulskyi frem til, at PRRS officielt er udryddet fra besætningen. Ambitionen er at komme i top ti i DB-Tjek.

De to første negative test-resultater fra besætningen er en realitet, og nu mangler Sergii Tsybulskyi bare et endeligt tilsagn om, at besætningen efter en lang periode med PRRS er fri for sygdommen.

Det vil gøre den ukrainske produktionsleder på Lykkegård ved Ølgod lettet, efter at en række restriktioner har fyldt godt i dagligdagen.

For hans mål er at indfri nogle af de ambitioner, han kom med, da han for cirka to år siden blev ansvarlig for driften af staldene på Lykkegård.

- Mit mål er og var at komme ind i top ti på DB-Tjek, men med PRRS og salg af grise til eksport og en markedsnotering, der har været lavere end den beregnede notering, er det svært at komme højt op på ranglisten. På nogle parametre for søerne er vi i top fem, men samlet set stadig uden for top ti, forklarer han.

Restriktioner med PRRS i form af låste hold gør det vanskeligt at få bragt pattegrisedødeligheden ned på de niveauer, han gerne vil.

- Vi laver ikke opsamlingssøer, så vi har meget ujævne hold, hvor der i mange hold er meget små grise, der taber i kampen om somælken, fordi de største grise bliver stærkere, forklarer Sergii Tsybulskyi.

For ham er søerne og pasningen af dem den altafgørende faktor for at få gode resultater - men besætningens BabyDos-vådfodringsanlæg har for ham også spillet en vigtig rolle for at komme så nemt som muligt gennem perioden, hvor PRRS har været en del af besætningens dagligdag, men hvor der gennem en længere periode er sat ind med forskellige rutiner for at komme af med sygdommen.

- Anlægget var installeret, inden jeg blev ansat, og det virker rigtig godt - også i bestræbelserne på at redde de mindste grise. Særligt er jeg glad for rengøringen, der er meget nemmere end rene mælkeanlæg, som jeg også har prøvet tidligere, siger Sergii Tsybulskyi.

Læs mere om Sergii og Lykkegård i fagmagasinet GRIS, der udkommer 18. oktober.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle