Gammelkendt viden bag ny fodertilsætning - øger tilvækst hos smågrise

Hollandsk baseret selskab producerer fodertilsætningsstof med særlig effekt.

Tilbage i 1989 gjorde Bonnier Bassler en opdagelse omkring bakterier, som i dag går under betegnelsen Quorom Sensing.

Hun viste, at bakterier kan kommunikere med hinanden og derved gå sammen og danner en biofilm, der beskytter dem mod kroppens eget immunsystem.

- Bakterierne gemmer sig på denne måde og bliver svært tilgængelige for kroppens eget forsvarssystem og for antibiotika, forklarer produktkonsulent Jørgen Jagd, AHV.

Det hollandsk baserede firma har netop startet markedsføringen i Danmark af produkter til grise.

Jørgen Jagd forklarer virkningsmekanismen således, at AHVs produkter forstyrrer kommunikationen mellem bakterier, så de ikke er i stand til at danne den biofilm, som gør dem i stand til at skjule sig for kroppens eget immunssystem.

- Mekanismen kaldes Quorom Sensing og er noget, vi gerne vil lære danske griseproducenter om, fortæller han.

Effekten kan ses på flere måder. Først og fremmest som større tilvækst og lavere dødelighed hos smågrise.

Han forventer også en højere vandoptagelse. Med en højere vandoptagelse følger også en højere foderoptagelse.

- Desuden ser vi, at man tidligere kan skifte til billigere foderblandinger, forklarer han.

Når grisene trives bedre, reduceres behovet for antibiotika.

Danske forsøg på vej

Jørgen Jagd er bevidst om, at han endnu ikke kan fremlægge forsøg med produkter anvendt under danske forhold.

- Vi arbejder på at få vores produkter testet hos TestGris eller i regi af Seges eller hos en anden uvildig instans, forklarer han.

Jørgen Jagd forventer, at det i første omgang bliver de to flydende produkter, Hi Qure og Qure Dry, til fravænnede grise og Farrow-prep til søer, der vil være størst interesse for i Danmark.

- Udfordringerne er i smågrisestalden, og det er her Hi Qure og Qure Dry vil være mest oplagt at bruge, forklarer han.

Han er også klar over, at danske griseproducenter forventer en gevinst ved at bruge produkterne.

- Det skal kunne betale sig at bruge produkterne, og det kan det også, understreger Jørgen Jagd.

Faktaboks

Quorom Sensing

  • Mekanisme, der gør bakterier i stand til at kommunikere og beskytte sig mod kroppens eget immunsforsvar.
  • Forsvaret kan brydes eller forstyrres til gavn for særligt patte- og smågrise.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle