Grisebedrift fandt mange sygdomme efter næseswab - hold igen med ammesøer

Af Hans Bundgaard, svinedyrlæge, Porcus

Efteråret er kommet og med lavere temperaturer udenfor. Det betyder højere luftfugtighed såvel både inde og ude.

Det giver gode vilkår for mange bakterier og vira. Der er simpelthen flere sygdomme i en kubikmeter luft, hvis fugtigheden er høj.

Næseswab undersøger for ni sygdomme

I Porcus har vi sammen med Københavns Universitet og dyrlæge Rikke Søgaard lavet en analysemetode som kaldes Smart Swab.

Det betyder, at vi kan tage næsesvabere typisk i farestald eller klimagrise og undersøge for ni forskellige sygdomme på én gang. Der tages 20 næsesvabere, som samles i fem glas.

Der undersøges for følgende:

• Glæsser
• Mycoplasma hyorhinis
• Pasteurella multocida
• Cytomegalivirus
• Streptococcus suis  og meget andet. Dog ikke circovirus type 2.type 2
• Influenza Type A og pandemisk
• Bordetella
• Circovirrus type 2
• Bordetella bronchiseptica

Ved at kende hvilke sygdomme, der er i besætningen, kan man bedre forbedre management for at minimere sygdommene og tilrettelægge bedre behandlinger.

Eksempel: Test fandt mange sygdomme i besætning 

I tabel 1 herunder ses laboratorie-svar for en besætning, der døjer med hjernebetændelse og ledbetændelse, og flere grise, der falder fra, og lav fravænningsvægt.

Der er fundet pandemisk influenza, glæsser og streptococcus suis type 2 og en række andre sygdomme.

Der er således alt for mange bakterier og virus, som påvirker sundheden negativt for både søer og pattegrise. 

I denne besætning iværksættes vaccination imod pandemisk influenza og Streptococcus suis type 2 hos søerne, og der ændres vaccination imod glæsser hos søerne før faring. Derudover anbefales behandling med Draxxin. 

Det sidste tiltag er at undgå flytninger i farestalden. Det er typisk den største barriere for de ansatte. De føler, at de ikke kan udføre den bedste behandling for grisene, og at det vil øge pattegrisedødeligheden.

Typisk anbefales det at ”låse” kuldene efter 48 timer. Det betyder, at der laves ammesøer i de første to døgn og derefter kun få opsamlingssøer. Det vil typisk øge fravænningsvægten på ca. 1 kg. Efterfølgende ses et løft hos grisene.

I rigtig mange besætninger flyttes alt for mange pattegrise i farestalden. De bærer mange sygdomme med sig, og det øger smittetrykket og sænker produktiviteten.

I én undersøgelse viste det sig, at det bare var 6 procent af grisene ved fravænning, som kom fra egen mor.  Kombinationen med mange flytninger af grise og etablering af ammesøer kan give en giftig cocktail af sygdomme. 

Tabel 1. Laboratorie-svar for besætning

Reduktion af antal ammesøer

Hvis man i en Smart-swab finder mange sygdomme og især viruslidelser, bør man reducere antallet af ammesøer.

Med fordel kan man lave ligesom PRRS-delsaneringer, hvor McRebel smittereducerende tiltag iværksættes. 

• Kuld er låst fra 48 timer efter faring
• Første og anden lægs søer lægges op med 15-16 og ældre med 13–14, afhængig af funktionsduelige patter. Derefter skal man acceptere, at grisene vil være mere uensartede, og enkelte kan også risikere at dø af sult. Det er ofte således, at dødeligheden kun er marginalt højere, men kvaliteten af grisene er meget bedre.    
• Herefter samles frafaldne grise ved opsamlingssøer eller aflives
• Fravæn alt ved fravænning og før ikke tilbage til grise til andre søer
• Behandling af grise, der falder fra, med Draxxin
• Skift kanyler hvert kuld.