Griseproducent om tiden uden zink: Fokus på foderstyrke og fravænningsalder

Overordnet set er det gået godt uden zink, men griseproducent Claus Petersen bruger lidt mere medicin end før forbuddet.

Af Claus Petersen fortalt til Morten Thomsen.

Vi har fokus på foderstyrke og fravænningsalder.

Før forbuddet trådte i kraft prøvede vi med forskellige blandinger omkring fravænning. Det havde vi ret god succes med, så de blandinger, vi fandt vi frem til dengang, fortsætter vi med.

Dernæst er vi blevet mere opmærksomme på fravænningsalderen og på foderstyrken i ugen efter fravænning.

Vi fodrer på gulvet i de enkelte stier, så længe vi skønner, at der er behov. I de fleste stier er det i hvert fald en uge, men det styrer personalet selv.

Omkring fravænningsalder så er opgaven at holde den så høj som mulig.

Selvom det overordnet set er gået godt, så bruger vi lidt mere medicin end før forbuddet.

I samme periode har vi dog haft influenza hos smågrisene, så det er svært at skelne, hvad der skyldes zink og hvad der skyldes influenza.

Faktaboks

Claus Petersen, Maaling Avl & opformering. 1.000 DanBred-avlssøer.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle