Griseproducenter holder skindet på næsten trods dårligt bytteforhold

De bedste af landets grisebesætninger har pæne dækningsbidrag. Men mange kan fortsat ikke dække deres omkostninger.

Der er fortsat stor forskel på de økonomiske resultater hos de bedste og dårligste griseproducenter. De bedste leverer således fortsat overskud på dækningsbidragene, mens den nederste kvartil halter gevaldigt efter.

Det viser de halvårlige resultater  af DB Tjek fra Velas over de produktionstekniske og økonomiske nøgletal i de danske grisebesætninger

- Vi ser stadig en meget stor spredning på de resultater, som både soholdere og slagtesvineproducenter opnår. De bedste besætninger i DB Tjek opnår pæne dækningsbidrag i en periode, hvor prisforholdene har været ugunstige. Omvendt er der stadig producenter, der har meget store potentialer for forbedringer, siger Rie Krukow, der er grisekonsulent i Velas, i en pressemeddelelse.

Mangler 1.800 kroner

Hos de bedste 10 pct. af soholderne kan det opnåede dækningsbidrag dække deres krav til kapital- og kapacitetsomkostninger, altså kravene til dækningsbidrag.

Men den gennemsnitlige soholder mangler fortsat godt 1.800 kroner pr. årsso til at dække kravene til dækningsbidraget.

På slagtegrise kan knap 60 pct. af besætningerne dække deres krav til dækningsbidraget. 

- Hos slagtesvineproducenterne kan overraskende mange heldigvis dække deres krav til dækningsbidraget. Vi er positivt overraskede over, at så mange rent faktisk er lykkedes med at kunne dække deres omkostninger i så svært et marked, som vi er i. Desværre er det omvendt også et udtryk for, at alt for mange ikke kan honorere kravene med de priser, de har opnået i denne periode. De kan simpelthen ikke dække deres omkostninger, siger Rie Krukow. 

Høje foderomkostninger

De mest udfordrede soholdere har meget høje foderomkostninger og har således også udfordringer på den front.  

Hos hjemmeblandere er der en forskel på knap 900 kr. pr. årsso mellem gennemsnittet og de 25 procent bedste besætninger, og blandt indkøbere af færdigfoder er der en forskel på godt 1.000 kr. pr. årsso.

For slagtesvineproducenterne er der også stor forskel på top og bund. Her er der omkring 20 kr. per slagtesvin i forskel mellem gennemsnit og de 25 procent bedste på hjemmeblandet foder. 

- Med de stigende priser de sidste par år er mange blevet bange for at købe foder på lang termin. Selvom foderet var dyrt i 2021, blev det en dyr fornøjelse at afvente det fald, alle håbede, men ikke rigtigt troede på. Derfor er det vigtigt at få lavet en strategi for indkøb, der bygger på forventning mere end håb, og så følge den, selv om foderet er dyrt, supplerer Peter Mark Nielsen, svinekonsulent og foderekspert i Velas, i pressemeddelelsen.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle