Storstier var for Lars Jensen, Aars, afgørende, da han i efteråret 2019 satte spaden i jorden til en storstald med en årlig kapacitet på cirka 24.000 slagtesvin.
I uge 28 i år blev de første 1.000 grise fra hans sohold med 850 søer sat ind i en af staldens seks sektioner med storstier, der har plads til 1.000 grise i hver.
I hver sektion er der to gange 500 grise samt fodersystem og vægtsortering til hvert afsnit.
Om valget af storstier er Lars Jensen klar i spyttet:
»Storstier er for mig den rigtige måde at have grise på. Jeg går efter at øge gennemsnitsvægten med tre kg, og vægtfradragene skulle gerne undgås på den her måde«, siger han.
Med en baggrund som håndværker har han siden opstarten af staldbyggeriet været dybt involveret i projektet.
»Det har været en stor opgave at koordinere byggeriet, men opgaven har været god og sjov at være med til. Vi har bygget hen over otte måneder. Efter vi rejste spærene er det gået stærkt«, forklarer han.
Lovende start med første hold grise
Selv om det første hold grise endnu ikke har været igennem stalden endnu, synes han, der tegner sig nogle lovende tendenser.
»De største grise er på 80 kg, og vi har en daglig tilvækst på 950 gram lige nu (ultimo august, red.). Det er fint, men jeg forventer da at komme over 1.000 gram, når vi har kørt stalden ind. Vi bruger en enhedsblanding, men foderanlægget kan køre med tre grundblandinger og kan lave multifasefodring«, fortæller Lars Jensen.
Læs mere om storstalden i Magasinet SVIN Special, der udkommer 15. september og omhandler inventar og byggeri.
Relaterede artikler
Kommentarer