Hjemmeblanderens guldgrube - svært at forstå at ikke alle har en

Ugen På Spidsen: En kornrenser er den bedste investering, en hjemmeblander kan foretage, mener ugens klummeskribent for Svin Plus.

Hvis du er hjemmeblander, og stadig ikke har en kornrenser, synes jeg alvorligt du skulle overveje at købe en før høst.

Når jeg ser, hvad man som svineproducent kan investere i, er en kornrenser nok den investering, der giver mest valuta for pengene.

Vi taler om en investering, der ikke behøver at løbe op i mere end 50.000 kr. for de mindste modeller. Her taler vi om soldrensere, der har en kapacitet på op til nogle par tons i timen. Det er tilstrækkeligt, når kornrenseren installeres før umiddelbart før kornmøllen.

Vil man rense kornet, før det lægges i siloen eller planlageret, skal man investere nogle hundrede tusinde kr. i en tromlerenser, der typisk har en kapacitet på op til 40 ton i timen eller mere.

Små investeringer

Uanset om vi taler om en soldrenser til 50.000 kr. eller en tromlerenser til nogle hundrede tusinde kr. er det små investeringer set i forhold til den mængde foder, de renser.

En hjemmeblander med 1.000 søer og smågrise bruger mellem 1.500 og 2.000 ton korn om året. Det er en årlig udgift på mellem to og to en halv million kroner alene til kornet.

Så undrer det, at man ikke allerede har købt en kornrenser til 50.000 kr. der kan forbedre kvaliteten af foderet og dermed fastholde effektiviteten i stalden året igennem.

Morten Thomsen er journalist og svinefaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus.

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Svin Plus, "Ugen på spidsen", sætter Morten Thomsen og Søren Tobberup Hansen, journalister og svinefaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinet Svin og Svin Plus, svineugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle