Hver fjerde svinearbejder bader ikke efter staldbesøg

Hver fjerde danske svinebonde tager ikke bad og skifter tøj, viser rundspørge.

Det er kun nogle måneder siden, at Dan Jørgensen indførte krav om tøjskift og håndvask, når landmændene har været på arbejde i svinebesætningen. På trods af det svarer hver fjerde danske svinearbejder, at de ikke tager bad og skifter tøj, når de har arbejdet i stalden. 

Det skriver Politiken.

I en rundspørge, som avisen har lavet til 374 svineproducenter, svarer 25,3 pct., at de "aldrig/næsten aldrig" tager bad og skifter til rent tøj, inden de forlader besætningen, imens 8 pct. kun gør det "sjældent". Til sammenligning svarer 41,3 pct., at de gør det "altid/næsten altid".

Det overrasker ikke Henrik Mortensen, formand for Danske Svineproducenter, for han mener slet ikke, at det er muligt for alle svinearbejdere at tage et bad, når de er færdige med arbejdet i svinestalden.

"I en del af vores svinestalde, der er gamle og små, er det fuldstændig utopi, at skulle kunne tage bad, inden man forlader stalden. Det er der ikke faciliteter til, og økonomien er ikke til at etablere et bad i forbindelse med en lille produktion. Så er det bedre at stoppe produktionen," siger han til Politiken og påpeger:

"Jeg tror også, at svinebønderne svarer på, om de går i bad. For jeg er helt sikker på at, de skifter tøj."

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle