Ingen overraskelser i svinenoteringen

Danish Crown fastsatte de kommende to ugers svinenotering i sidste uge, derfor ingen ændring.

I sidste uge valgte Danish Crown at fastsætte noteringen for de kommende to uger, og der er derfor ingen overraskelser på prisen for råvarerne i denne uge. Det samme gælder markedet for fersk svinekød, der ikke laver store sving i prisen.
 
- Vi ser et europæisk marked, der er relativt stabilt. Der er et stort udbud af svinekød overalt i Europa, men det stigende forbrug op mod jul er med til at holde priserne på et nogenlunde uændret niveau, siger Søren Tinggaard, der er underdirektør i Danish Crowns eksportafdeling.
 
Flere steder i Europa er afregningspriserne under markant pres grundet det store udbud af kød fra især Spanien, men Danish Crowns brede markedsadgang har indtil videre holdt priserne fra at tage et dyk. 

 

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle