Nu skal søerne være tyndere - men ikke for tynde

Studier ad produktionsresultater og dataanalyser af forsøg har ført til nye anbefalinger for rygspæk hos søer.

Målsætningen for rygspæk hos søer skal sænkes, så de nu skal være tyndere.

Det fortæller Niels Stidsen, svinekonsulent fra Velas, i det seneste nummer af nyhedsbrevet Trynekontakt.

Årsagen til ændringen er studier af produktionsresultater for søer og dataanalyse ud fra flere af de forsøg, der er foretaget de seneste år, hvor der er registreret rygspæk på søerne.

Tabel 1. Nye anbefalinger til rygspæk til søer

Kilde: Velas

Nye anbefalinger passer med erfaringer

Den nye anbefaling falder godt i tråd med erfaringerne i stalden, hvor vi ser, at de ”tyndere” søer inden for anbefalingerne, er bedre til at malke og passer flere grise, pointerer Niles Stidsen.

Han forklarer, at en af årsagerne til de ændrede anbefalinger, skyldes det genetiske niveau for kødprocenten, som er steget markant de seneste år, hvilket betyder at niveauet for, hvornår søerne reagerer negativt på for meget fedt, er sænket.

"Men husk, vi skal stadig undgå de meget tynde søer med under 12 mm," understreger konsulenten.

Han anbefaler at svineproducenten ved lejlighed tager en snak med sin rådgiver om niveauet for rygspæk og strategien for at bruge dette. Flere konsulenter bruger nemlig ofte en  rygspækscannere i besætningerne, når søerne skal vurderes.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle