Af Preben Høj, svinerådgiver, LandboNord Svinerådgivning
Smågrisestaldene skal i dagens Danmark stå model til meget.
Søerne fravænner flere og flere grise, som naturligt nok bliver mindre og mindre. Smågrisestaldenes størrelse er ikke sådan at ændre på hverken med større eller flere sektioner. Finansiering af staldbyggeri ligger tungt i de fleste pengeinstitutter.
Hvad gør man så? Løsningen for de fleste har været:
- Overbelægning.
- Flytning af grisene frem og tilbage mellem holdene.
- Anvendelse af ’babystalde’.
- Brug af dyrt foder for at holde produktionsresultaterne og salgsvægten.
Den høje belægning har ofte medført, at der ud over lidt plads også bliver for få ædepladser og for lidt vandforsyning.
Smågrisene, som bliver belastet under deres opvækst, er som regel ikke den bedste handelsvare. Flytninger, ofte baglæns rent sundhedsmæssigt, giver grise, som ikke har ydet det optimale under deres opvækst. Dette har betydning for den slagtesvineproduktion, som skal opfostre dem frem til slagtning. Det giver relativt mere vrøvl med smågriseaftageren (som for nogens vedkommende også er sælgeren…).
Hele denne situation bærer ofte præg af, at det er en glidende udvikling, som er sket over flere år, og derfor ikke har været genstand for en nøjere vurdering.
Dårlig økonomi i smågriseproduktionen
Økonomien i produktionen falder ofte sammen. Dækningsbidraget fra 7-30 kg er i forvejen ikke særlig højt og er meget følsomt over for højere foderomkostninger, højere dødelighed og højere arbejdsforbrug.
Dette taler sit tydelige sprog i mange DB-tjek opgørelser.
Hos mange svineproducenter burde man stoppe op og gentænke hele situationen. Skal man gøre endnu mere af det samme, eller skal der tænkes nyt?
Udnyttelse af anlæg
Når man skal vurdere de driftsmæssige muligheder i produktionen, skal man tage udgangspunkt i de staldarealer, som er til rådighed samt anvendeligheden af dem.
Søerne fravænner flere og flere grise, som presser smågrisestaldens kapacitet i enkelte stalde, og er der andre stalde, som eventuelt kunne omlægges til smågriseproduktion?
Har man en mindre slagtesvineproduktion sammen med smågriseproduktionen, bør det overvejes, hvor let det er at inddrage denne stald til fravænning eller alternativt til ungsvin fra f.eks. 15-30 kg. Ofte kan man nøjes med at etablere rumvarme og ændre på fodersystemet for, at en slagtesvinestald kan bruges til større smågrise.
Mulighederne for AI/AU på ejendomsniveau kan også overvejes. Her ses ofte rigtig gode resultater fra praksis.
Hvis der ikke er mulighed for at .nde et større staldareal, er det nødvendigt at presse grisene tættere sammen eller sælge dem ved en lavere vægt end 30 kg.
En meget brugt løsning har været salg af en del som 7 kg´s grise og kun beholde det antal smågrise, som der er plads til op til 30 kg. På denne måde simplificeres driften af smågrisestalden, såfremt man kan finde en samarbejdspartner, som passer ind i systemet.
I de senere år har der i markedet udviklet sig nogle muligheder for at omsætte smågrise med en anden vægt end nøjagtig ’7 eller 30 kg’. Det giver nogle nye muligheder for at optimere indtjeningen i smågrisestalden samtidig med, at slagtesvineproducenten kan hæve sin indtjening.
En drift med højere belægning i de første uger efter fravænning vil alt andet lige frigøre nogle kvadratmeter. Så bliver der mere plads til de største smågrise. Hvis man i forbindelse med neddelingen af holdet sælger de udtagne grise i en fast rytme ved f.eks. 17 eller 22 kg, vil man samtidig reducere omkostninger til flytning og vask.
En anden mulighed er at producere samtlige smågrise til f.eks. 17 kg, hvis det kun er det, som der er plads til.
Hos smågriseproducenten er der ofte en frygt for manglende indtjening på staldanlægget, men en optimal udnyttelse af stalden med salg af nogle eller alle grise med en mindre vægt kan rigeligt matche udnyttelsen af en traditionel drift af smågrisestalden. Dette ses i tabel 1.
Indretning ved højere belægning
Ofte forudsætter en maksimal udnyttelse af anlægget en højere belægning i de første uger efter fravænning. Hvis hele eller dele af smågrisestalden skal bruges med højere belægning, skal man gøre sig følgende klart: Foderplads, drikkevandsforsyning og overdækning skal være dimensioneret til antallet af pladser!
En typisk smågriseautomat er dimensioneret til 25 fravænningsgrise på hver side, hvis der samtidig er en drikkekop i hver sti. I mange besætninger har man vænnet sig til, at der er 3.540 grise på hver side!
Grisene dør ikke, hvilket i mange besætninger er endt med at blive til succeskriteriet. Men de æder og drikker alt for lidt til at opnå en økonomisk drift af smågrisestalden. Derfor skal der indsættes ekstra/støre foderautomater og i nogle tilfælde ekstra vand.
Det kan på kort sigt være en stor udskrivning, men i en presset smågrisestald er der ikke noget økonomisk alternativ, men i en presset smågrisestald er der ikke noget økonomisk alternativ.
For mange søer eller for få farestier?
Økonomisk pressede svineproducenter har længe indsat godt og vel alle de søer i staldene, som det er muligt. Det voldsomme pres på farestalden giver ofte alt for små fravænnede grise, som det er svært at tjene penge på i smågrisestalden.
Hvis soholderen skulle købe fravænningsgrisene til smågrisestalden i stedet for at lave dem selv, ville han sjældent acceptere den kvalitet, han selv frembringer.
Antallet af søer kan være for højt til at være et økonomisk optimum, da man ofte ser, at dækningsbidraget fra de ekstra søer bruges til at betale døde smågrise og dyrt fravænningsfoder!
Denne artikel er bragt første gang i magasinet Svin Special, oktober 2016
Faktaboks
3 gode råd:
- Tal med din aftager af smågriseTal med din smågriseaftager om hvorvidt han gerne vil have grisene ved en lavere vægt. Det kan være, han også har lyst til at hæve sin indtjening….
- Sundheden skal bare være i ordenSørg for, at driften i smågrisestalden er sundheds-mæssigt i orden. Ingen tilbageflytning eller sam-menblanding - kun neddeling.
- Indretning og drift skal hænge sammenKreativitet i planlægningen kan spare ærgrelser og være mange penge værd. Brug den tid og de res-sourcer, som er nødvendige. Staldindretning og drift skal hænge sammen.
Kommentarer