Søer kan blive udfordret af ubalance i fedt- og kulhydratindhold i foderet

Af Signe Pedersen, jordbrugsteknologstuderende

Søer kan ikke få primær ketose, de kan derimod få en sekundær ketose.

Hvis det er den negative energibalance der giver ketose, vil der være tale om primær ketose.

Lider soen derimod allerede under en anden belastning, dette kan f.eks. være farefeber, der i første omgang medføre nedsat ædelyst, og herefter medføre ketose, vil der være tale om en sekundær ketose. 

Energi til kroppen 

Ketose er et begreb, som beskriver en ubalance i energistofskiftet.

Kroppen har behov for energi fra kulhydrater, og dette kan komme i form af stivelse eller sukker.

Hvis der kommer et tidspunkt, hvor kroppen ikke får nok kulhydrater, kan det godt gå i et stykke tid. Kroppen vil i stedet for tage fra fedtdepoterne. Dette kan i praksis være, når soen går fra foderet, og det kan også ske, hvis soen i den tidlige del af laktationen prioriterer blodsukkeret til mælken. Er det tilfældet vil noget af fedtet fra depoterne i kroppen blive ophobet i leveren, og dette kaldes for fedtlever.

Noget af det ophobede fedt vil blive omdannet til ketonstoffer. 

Ophobning af ketonstoffer

På kortere sigt kan ketonstofferne kompenserer for de kulhydrater, som dyret mangler.

Ketonstofferne vil blive ophobet i blodet, hvis produktionen af dem overstige mængden som dyret kan omsætte. Hvis koncentrationen bliver for høj i blodet, vil soen begynde at udskille det igennem urinen, og på dette tidspunkt er ketonstofferne blevet en belastning.

Det kan sammenlignes med en overophedning af en maskine. Ketonstofferne startede som en fordel, men er nu blevet til en belastning. Soen er nu kommet i en ketose-tilstand.

Undgå ketose

Det kan være en udfordring ved fodring af diegivende søer.

Ved faring og i den tidlige diegivning vil behovet for fedt i foderet være lille. Ofte er der en lav foderstyrke omkring faring, og det kan derfor være en udfordring at sikre soen nok fibre. En traditionel diegivningsblanding indeholder ikke mange fibre.

Senere i diegivningen ønskes en større andel fedt. Den ønskede mængde er på omkring 2-3 procent. Dette er for at påvirke fedtindholdet i mælken positivt.

Senere i diegivningen vil der også være et større foderindtag, hvilket sikrer soen en god forsyning med fibre.

En løsning kan være at bruge en overgangsblanding, der tilgodeser både den tidlige diegivning og den sene diegivning.

Kilde: https://svineproduktion.dk/publikationer/kilder/notater/2011/1120