Se billederne: 8 markante forskelle på svineproduktion i Danmark og USA

Af Mette Kryhlmand, stud. med. vet.

Efter tre intense år på dyrlægeuddannelsen trængte jeg til en pause, hvor min interesse for svineproduktion kunne være i fokus uden at skulle tænke på løbende eksamener.

Ud over at hjælpe med dataindsamling i et par svineprojekter, drog jeg til USA i januar for at blive fuldtidsmedarbejder hos en amerikansk svinedyrlæge, Mike Mohr, i Minnesota, der ejer en besætning med 1.400 søer.

På grund af COVID-19 blev mit amerikanske ophold reduceret med knap en måned, men selv på et par måneder har jeg erfaret en del omkring amerikansk svineproduktion.

Billeder og beskrivelser i denne artikel er fra Mike Mohrs sobesætning i Minnesota.

Vaginal rensning: Det er ikke meget udbredt, men i visse amerikanske besætninger bruges det bakteriedræbende produkt klorhexidin til at rense soen indvendig. En pipette og en sprøjte kan bruges til gennemskylningen, og her er hygiejnen vigtig, så proceduren ikke gør mere skade end gavn. Den rensende skylning bruges f.eks. ved en so med blodigt eller infektiøst flåd. Formålet er, at rense soen for bl.a. bakterier i livmoderhalsen og vagina. Proceduren er ikke fordelagtig lige omkring løbning, hvor klorhexidinen kan komme i kontakt med indført sæd. Behandlingen skal heller ikke foretages for mange dage i træk, da klorhexidin også virker på soens sunde bakterieflora, der skal bibeholdes.

Prolaps sammensyning: En amerikansk besætningsejer eller medarbejder har lov til at udføre prolaps sammensyning, hvor anus eller vagina lukkes tættere, så prolapsen ikke ryger ud igen.

Fodersammensætning: Majs og sojabønner er de to primære bestanddele i foderet til søer og grise. Majsen bidrager særligt med energi til dyrene, mens sojabønnerne er den primære proteinkilde. Sammensætningen giver foderet en særlig sødere lugt sammenlignet med dansk standardfoder.

Skuldersår: Det er meget begrænset med sundhedskontrol i amerikanske besætninger, og et alvorligt skuldersår som ovenstående forhindrer ikke soen i at blive transporteret til slagtning. Behandling af skuldersår ude i besætningerne er ej heller en selvfølge.

Biosecurity: Amerikanske svineproducenter går højt op i ekstern og intern smittebeskyttelse. I dette forrum sørger en ventilator på væggen for, at luften presses ud, når medarbejdere åbner døren både udefra og indefra. Yderligere er bl.a. luftfiltre, UV-skabe og desinfektionsmidler populært. Det er standardprocedure, at medarbejdere går i bad før og efter arbejde.

Kastration: Smertelindring til hangrisene under kastrationsprocessen er ikke lovpligtig. Halen kan også kuperes så kort som ønsket. Identifikationsnumre tatoveres ofte i grisenes ene øre.

Indsættelse i farestald: Nogle producenter vasker og desinficerer søerne, når de flyttes fra drægtighedsstalden til farestalden, for at forbedre farestaldsmiljøet.

Læs mere om amerikansk svineproduktion i det næste nummer af  fagmagasinet SVIN, der udkommer 16. juni.