Se billederne: Avanceret fodringsanlæg til grise sikrer pålidelige resultater

Et Agrisys portionsfodringsanlæg er hjertet i forsøgene hos TestGris.

Da fodringsanlægget blev installeret i foderladen og i smågrisestalden hos Sven Agergaard, var det blot det tredje anlæg af sin art i Danmark. 

Der er tale om et avanceret anlæg, der blandt andet består af ikke mindre end 18 mineralpåslag, der hver har sin frekvensstyrede motor.

Det producerer kun foder »på bestilling« fra en føler i automaten i hver dobbeltsti. Foderet blandes i cyklon og blæses gennem rør ud til den enkelte sti. 

Anlæggets styrke er høj præcision og høj kapacitet. Svagheden kan være kompleksiteten. Efter børnesygdommene er afhjulpet, har det kørt fint. 

Læs mere om fodring af grise i det nye nummer af magasinet GRIS Special, der udkommer tirsdag 25. april.

De to »cykloner« er kernen i blandeanlægget. Alle råvarer transporteres til den øverste cyklon, hvor de blandes. Når blandetiden er slut, åbnes en klap i bunden, og foderet falder til den nederste cyklon. Herfra blæses det via rør til den sti, der havde kaldt på foder. Portionstørrelsen er omkring 25 kilo. 

 

Dorthe Carlson kommer i besætningen hver uge for blandt andet at udtage mellem 8 og 24 foderprøver. Apparatet sørger for korrekt neddeling af foderprøven. 

 

17 mineralpåslag styres med hver sin frekvensstyrede motor. Der er trukket kilometervis af el-ledninger
i forbindelse med monteringen.

 

Mineralpåslagene ender her, hvor indholdet drysser ned i en mikrodoserer, der vejer og registrerer mængden. Herefter sendes indholdet videre til cyklonen, hvor det blandes.

 

Syn og lugt er altid en god indikator for kvaliteten af foderet.

 

Al foder blæses fra foder-laden til denne cyklon, der er monteret over foder-automaterne. Trykluft åbner og lukker spældet.

 

Der indgår 500 smågrise i forsøg hver uge. Det svarer til cirka to tredjedele af de smågrise, Sven Agergaard producerer. Hvert forsøg strækker sig over otte uger. Grisene vejes ud af forsøget ved en vægt på omkring 25 kilo. Det kræver en meget høj datadisciplin at gen-nemføre fodringsforsøg.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle