Smågriseproducent glad for mælkekopper: Hver faresti skal præstere 1 ton gris om året

På virksomheden AC Farming er man glade for mælkekopper. De giver flere totalfødte grise, alle soens patter holdes aktive, der er mere ro i stalden, og der fravænnes flere kg gris pr. faresti.

Virksomheden AC Farming ’når hele vejen rundt’ med avl, opformering og produktion af smågrise.

Det eneste, der mangler er en full line slagtesvineproduktion, og den ligger foreløbig ikke på tegnebrættet.

Der er fem soanlæg, seks produktionsgrene og 18 ejendomme med grise. Der er 7.300 årssøer, smågrisene produceres til 30 kg og polte, primært til eksport, mens en mindre del sælges ved slagt.

Fravænner 35-40 grise pr. årsso

Der er nu 7.300 årssøer, men der bygges et nyt soanlæg ved Give, så der fra efteråret 2018 produceres fra 8.300 søer. Der fravænnes 35-40 grise pr. årsso, lavest i opformeringsbesætningerne.

På tre af soanlæggene bruger man mælkeanlæg. Og det er man meget glade for.

»Mælkeanlæggene giver os flere totalfødte grise. Vi lægger ud med en gris mere end der er patter, og soen performer det godt. Der er tryk på patterne. Vi ser ikke sammenklappede dele af yveret.

De bageste patter bearbejdes ikke så meget, at yverbåndene slækkes med risiko for afgoldning. Grisene går derimod til mælkekopperne, hvis de ikke har fået nok hos soen«, siger produktionsdirektør Jonas Juhl, AC Farming.

Det giver også mere ro i sti og stald. So og grise hviler samtidig, da grisene er mætte, og hvis en enkelt gris bliver sulten, går den til mælkekoppen. Grisene går samlet til soen, når den lægger mælk ned.

Der fravænnes også flere kg gris pr. faresti ved mælkeanlæg.

»Små grise ved fravænning eksisterer ikke. Kuldene er meget mere ensartede.

Vi praktiserer HOPS til kuldudjævning, hvor alle ammegrisene ikke puljes, men flyttes direkte fra modersti til ammesostien, og det giver en større kuldvægt, da smittepresset er lavere«, siger Jonas Juhl.

Der satses på at fravænne 1 ton gris pr. faresti pr. år.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.

Seneste videoer

Se alle