Soholder har fået bedre hygiejne hos smågrisene med plastspalter

Artiklen er publiceret første gang i fagmagasinet SVIN, juli 2020

For et par år siden var Hanne Koldkjær og Jakob Vilhelmsen, I/S Rykind ved Dybvad, blevet trætte af betonspalterne i smågrisestierne.

Spalterne kunne nok have klaret et par år mere, men spalteåbningen var efterhånden reduceret en del fra de oprindelige 14 mm på grund af tilkitning. Det betød dårlig gødningsgennemgang, beskidte grise og problemer med diarré.

»Derfor valgte vi at bruge vinteren 2017/18 på at skifte fra beton til plastspalter«, fortæller de. 

Sammen med deres tre ansatte fjernede de inventar og foderautomater i stierne. Derefter sørgede montører for at lægge understøtning ud og tilpasse de nye plastikspalter fra Ikadan.

Herefter kunne inventar og foderautomater igen monteres og stierne tages i brug.

De erfarede hurtigt, at den bedre gødningsgennemgang i plastspalterne betød en mere tør sti og mindre diarré hos smågrisene. Den bedre hygiejne var særlig udtalt i de de første uger efter indsættelse, hvor grisene tidligere havde svært ved at træde gødningen gennem spalterne.

I dag er det nærmere modsat: Grisene kan godt blive beskidte de sidste par uger, de er i stien, men det har ikke betydning for forekomsten af diarré.

De er også opmærksomme på, at plastspalter giver mindre klovslid end betonspalter, men når blot smågrisene kommer ud af stierne omkring 30 kg, er det ikke et problem.

Jakob Vilhelmsen (tv), Lonut Burla, der passer farestalden og dyrlæge Kristian Krohg, LVK.

Kvart mio. kr.

Det kostede omkring en kvart mio. kr. at skifte spalterne i de syv smågrisesektioner med tilsammen 3.300-3.400 stipladser. Det er omkring 75 kr. pr. stiplads.

»Det er billigt, når man tager i betragtning, at alternativet kunne være en ekstra vaccination mod coli«, bemærker besætningsdyrlæge Kristían Krogh, LVK.

Han tilføjer, at besætningen med de nye plastspalter også er bedre forberedt på at skulle droppe zink i smågrisefoderet i senest 2022.

Ejerne Koldkjær og Vilhelmsen glæder sig over, at de fik udskiftningen klaret på et tidspunkt med dårlige grisepriser, så de i dag er oppe på fuld produktion.

»Vi skar lidt ned på soantallet den vinter for at få bedre plads til at renovere smågrisestaldene, men det sidste år har vi igen ligget omkring 625 søer«, forklarer de.

Drægtige søer

Siden Hanne Koldkjær og Jakob Vilhelmsen overtog ejendommen i 1990, har de bygget otte sektioner farestier á 22 stier og syv sektioner smågrisestier.

De gamle bygniger er alle udnyttet til drægtige søer i løsdrift, poltestier og til løbe-kontrolafdeling.

Der har også været et par projekter med større udvidelser i tankerne, men ingen af dem er blevet realiseret, og det har de det godt med i dag.

»Vi har til gengæld udnyttet alle eksisterende bygninger til grise«, fremhæver de.

Selvom nogle af staldene er lavloftede, fungerer de fint til drægtige søer og polte. Der er 20 søer i de fleste stier, og med et ugehold på 28-30 søer giver det en vis mulighed for holde små og store søer for sig.

Desuden blandes gylte ikke med søer før efter fravænning af første kuld. Alle stier er indrettet med tørfodring på gulvet.

Efter fire uger i i bokse i kontrolafdelingen kommer søerne i et døgn ud i en stor dybstrøelsessti i foderladen. Her tager de nogle rangkampe, men da det sker på et tykt lag halm, sker der sjældent de store benskader i den anledning.

»Søerne kan være temmelig hårde ved hinanden, men det er godt, at de klarer de fleste rangkampe i den store dybstrøelsessti«, bemærker Jakob Vilhelmsen.